Søgeresultater

Viser 11 - 19 af 19 resultater på søgningen

  1. Sollys

    … sollys er varme, og ultraviolet lys er skadeligt for levende organismer. Men heldigvis blokeres det meste af Solens ultraviolette lys af Jordens ozonlag . Noget af strålingen, som rammer Jorden, reflekteres tilbage ud i rummet. Denne proces kaldes albedo . Omkring 30 procent af sollyset reflekteres af Jordens overflade og atmosfæren. Den del af strålingen, som ikke reflekteres tilbage ud i rummer, bliver absorberet og omdannet til varme. Noget af denne varme forsvinder ud i verdensrummet, men …
  2. Vulkanaktivitet

    … Det er svovldioxid, der er ansvarlig for den nedkøling, der følger et udbrud. Når SO 2 pustes ind i stratosfæren af en vulkan i udbrud, omdannes den til svovlsyre (H 2 SO 4 ), der igen kondenserer og danner sulfat-aresoler. Disse øger Jordens Albedo og mere sollys sendes tilbage ud i rummet, inden det når et opvarme Jorden. På meget lang sigt kan vulkaner omvendt også bidrage til opvarmning, fordi de udsender drivhusgassen CO 2 , når de er aktive. Vulkaner i tropiske regioner har en større …
  3. Skyfeedback

    … en temperaturstigning giver flere skyer, som medfører enten et temperaturfald eller en yderligere stigning. Hvorvidt der sker et positivt eller negativt feedback afhænger af, hvilken type skyer der dannes. Lave skyer køler klimaet på grund af deres albedo , mens høje skyer holder på varmen. Det negative feedback fungerer således: En højere overfladetemperatur giver en øget fordampning, som fører til dannelsen af flere skyer. Et øget skydække reducerer mængden af sollys , der når ned til Jordens …
  4. Insolation

    … Sollys der rammer en overflade. Kaldes også solindstråling. Insolation udtrykkes ofte i watt per kvadratmeter, W/m 2 . Sollys, som rammer en overflade, vil enten reflekteres eller absorberes . Kun det absorberede sollys opvarmer overfladen. Et objekts albedo-værdi beskriver, hvor meget sollys der reflekteres. Mængden af sollys, der rammer Jordens overflade, afhænger af en række faktorer. Insolation varierer med breddegrad, placeringen nord eller syd for ækvator, på grund af ændringen i den vinkel, …
  5. Aerosol

    … nedbrydes hurtigt er de primært et problem så længe, at de fortsat produceres på ny i stort omfang. Aerosoler afkøler på to måder: Direkte, når vejret er klart, ved at reflektere noget af solindstrålingen . Med andre ord øger aerosoler atmosfærens Albedo . Indirekte, ved skyet vejr, ved at forøge skyernes refleksion og få skyerne til at holde længere. Den indirekte effekt involverer aerosolpartikler, der fungerer som kilder, hvorom skyerne bedre kan kondensere og dermed holde længere. Samtidigt …
  6. Klimasensitivitet

    … effekter. Faktisk vil en fordobling af CO 2 uden positivt feedback kun resultere i en global temperaturstigning på 1°C. Usikkerheden forbundet med vurderingen af klimasensitiviteten skyldes netop feedback effekterne, især den fra vanddamp , is-albedo effekten og skyfeedback . Klimasensitivitet kan også estimeres ved en fordobling af andre drivhusgasser. Da bruger man en kuldioxid-ækvivalent for den pågældende gas. …
  7. Klimaændring

    … I dag stammer over halvdelen af al metan-udledning fra menneskelige aktiviteter. En væsentlig del af klimaændringerne skyldes processer som både forekommer naturligt og som mennesker bidrager væsentligt til: Aerosoler , glaciation og albedo . Mange gange accelererer mennesker de naturlige processer. Forudsigelser om klimaændringer langt ud i fremtiden laves ved hjælp af klimamodeller . Supercomputere arbejder med gigantiske mængder af data fra fortiden og nutiden i modellen for at …
  8. Solaktivitet

    … mener desuden, at variation i solaktiviteten er årsag til størstedelen af klimaforandringerne på Jorden. En hypotese er, at de kosmiske stråler bidrager til dannelsen af skyer, og på den måde udgør en forbindelse mellem solaktivitet og jordens albedo . …
  9. Tærskelværdi

    … stiger nok til at smelte permafrosten, kan nedbrydningen af organisk materiale i disse tørvemoser frigive betydelige mængder metan . Dette er en kraftig drivhusgas, som ville bidrage betydeligt til en temperaturstigning. 2) Et fald i Jordens albedo efterhånden som den arktiske is smelter. Is reflekterer mere sollys end åbent vand. Afsmeltningen ville således forstærke drivhuseffekten , og få endnu mere is til at smelte. På et tidspunkt ville afsmeltningen nå et punkt, hvor al isen ender …