Søgeresultater

Klimaet og skoven

… Endelig vil træerne være generelt være mindre modstandsdygtige overfor skadedyr hvis træerne i forvejen er svækket fysiologisk på grund af et ændret klima. Især de klimafølsomme nåletræarter, som rødgran og sitkagran, må anses for specielt udsatte. Kulstoflagre i skoven Skoven er et effektivt kulstoflager Skoven er den mest effektive naturlige kulstofoptager på landjorden. Faktisk binder skoven 80 % af al den kulstof der er bundet i landjordens økosystemer (Dixon et al. 1994). Den største trussel mod skovene og deres kulstoflager er ændringer i arealanvendelsen og afskovning, især i …

Afskovning

… menneskeskabte klimaændringer . Da skove har en lavere albedo end de fleste andre landområder, kan afskovning på kort sigt føre til en lokal afkøling. Langtidseffekten af afskovning er dog mere sandsynligt en global opvarmning , da skove fungerer som kulstoflagre . Når skove fældes og træet brændes frigives ekstra kuldioxid til atmosfæren. Desuden betyder færre træer og mindre plantevækst, at der fjernes mindre kulstof fra atmosfæren gennem fotosyntese . Det vurderes at afskovning i troperne alene står for 20 procent af den globale udledning af drivhusgasser . Ifølge IPCC er afskovning globalt set skyld i næsten en tredjedel af af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser. Når en skov ryddes reduceres jordens evne til at binde kulstof også, ligesom afskovning også går ud over biodiversiteten , eftersom dyr- og planters levesteder ødelægges. … Afskovning …

Økosystem

… Dette samfund af levende organismer samt miljøet de lever i, kaldes for et økosystem. Økosystemer findes på mange niveauer og i forskellige størrelser. En lille sø og det samfund af organismer, som lever i den, er et økosystem. Hvis søen ligger i en skov, er skoven inklusiv søen også et økosystem. Eksempler på økosystemer er ørkener, koralrev, tundraer, savanner og regnskove. Økosystemer er ikke isoleret fra hinanden, men forbundet af forskellige interaktioner. Både organisk og uorganisk materiale kan krydse grænserne mellem økosystemer i form af dyr og planter eller når det blæser og regner. Hele Jorden kan …

Indlandsisen

… år ophobes sne svarende til omkring 600 km 3 is. Men tilføjelsen af is modsvares af et tab af is gennem afsmeltning og afbrækning (kælvning) fra kanterne. Den grønne ø Grønland har ikke altid været dækket af indlandsisen. Øen har også været dækket af skov og græs. Resultater fra sedimentundersøgelser i det nordlige Grønland antyder, at øen var fri for is for omkring 2,4 millioner år siden. Der er nogen usikkerhed om, hvilke faktorer der forårsagede overgangen fra et hovedsageligt isfrit Grønland …

Respiration

… fjernet fra atmosfæren ved planternes fotosyntese . Der er altså tale om et lukket system, hvor atmosfærens CO 2 -indhold ikke ændres, ligegyldigt hvor meget der kommer fra respiration. En ændring i brugen af land, for eksempel ved rydning af skov, kan dog potentielt forstyrre balancen. Afbrænding af olie er en anden sag, dette øger mængden af CO 2 i atmosfæren. Det skyldes, at tidsskalaen er meget længere end nogen organismes livstid. CO 2 som blev fjernet for millioner af år siden ved …

Biomasse

… når træer fældes for at bruge træet som biomasse og der ikke planets ny skov for at erstatte den gamle. Biomasse er særligt effektiv mod global opvarmning når den bruges i kraftværker til produktion af elektricitet. Det er fordi den relative mængde metan i forhold til CO 2 i udledninger fra kraftværker er lavere end når biomasse rådner i naturen. Metan er en kraftigere drivhusgas end CO 2 - så jo lavere andel af metan, jo bedre. … Biomasse …

COP26

… For første gang i en klimaaftale fra et COP blev fossile brændsler nævnt specifikt. I Glasgowaftalen lyder det således, at landene skal styrke indsatsen for at nedtrappe brugen af kulkraft og ineffektive subsidier af fossile brændstoffer. Bremse skovrydning: Ledere fra 137 lande, heriblandt Danmark, lover at stoppe og vende tabet af skov inden 2030. Bidrag til tilpasning: Opfordring til de rige lande om i år 2025 via den såkaldte ’ Adaptation Fund’ at have fordoblet deres støtte til fattige landes tilpasning til global opvarmning og reduktion af udledning. Allerede ved COP15 i …

Landbrug

… bliver meget høje og regnmængden svinder ind til nærmest ingenting, hjælper den ekstra CO 2 i atmosfæren ikke. Landbruget indvirker også på klimaet . Der er udledning af kuldioxid fra de maskiner, man bruger i landbruget, og kvæg udleder store mængder metan , der også er en kraftig drivhusgas . Landbrug fylder også meget, og når for eksempel skov fældes for at gøre plads til dyrkning af jorden, ændres albedoen og mindre sollys sendes tilbage ud i rummet, hvilket resulterer i stigende temperaturer. …