Søgeresultater

Klimaet og skoven

… Endelig vil træerne være generelt være mindre modstandsdygtige overfor skadedyr hvis træerne i forvejen er svækket fysiologisk på grund af et ændret klima. Især de klimafølsomme nåletræarter, som rødgran og sitkagran, må anses for specielt udsatte. Kulstoflagre i skoven Skoven er et effektivt kulstoflager Skoven er den mest effektive naturlige kulstofoptager på landjorden. Faktisk binder skoven 80 % af al den kulstof der er bundet i landjordens økosystemer (Dixon et al. 1994). Den største trussel mod skovene og deres kulstoflager er ændringer i arealanvendelsen og afskovning, især i …

Afskovning

… afskovningen er dog vokset i takt med at befolkningstrykket er steget og har spredt sig til de fleste dele af verden, især siden den industrielle revolution . Skovrydning er en medvirkende til de menneskeskabte klimaændringer . Da skove har en lavere albedo end de fleste andre landområder, kan afskovning på kort sigt føre til en lokal afkøling. Langtidseffekten af afskovning er dog mere sandsynligt en global opvarmning , da skove fungerer som kulstoflagre . Når skove fældes og træet brændes …

Økosystem

… Dette samfund af levende organismer samt miljøet de lever i, kaldes for et økosystem. Økosystemer findes på mange niveauer og i forskellige størrelser. En lille sø og det samfund af organismer, som lever i den, er et økosystem. Hvis søen ligger i en skov, er skoven inklusiv søen også et økosystem. Eksempler på økosystemer er ørkener, koralrev, tundraer, savanner og regnskove. Økosystemer er ikke isoleret fra hinanden, men forbundet af forskellige interaktioner. Både organisk og uorganisk materiale kan krydse grænserne mellem økosystemer i form af dyr og planter eller når det blæser og regner. Hele Jorden kan …

Indlandsisen

… år ophobes sne svarende til omkring 600 km 3 is. Men tilføjelsen af is modsvares af et tab af is gennem afsmeltning og afbrækning (kælvning) fra kanterne. Den grønne ø Grønland har ikke altid været dækket af indlandsisen. Øen har også været dækket af skov og græs. Resultater fra sedimentundersøgelser i det nordlige Grønland antyder, at øen var fri for is for omkring 2,4 millioner år siden. Der er nogen usikkerhed om, hvilke faktorer der forårsagede overgangen fra et hovedsageligt isfrit Grønland …

Respiration

… fjernet fra atmosfæren ved planternes fotosyntese . Der er altså tale om et lukket system, hvor atmosfærens CO 2 -indhold ikke ændres, ligegyldigt hvor meget der kommer fra respiration. En ændring i brugen af land, for eksempel ved rydning af skov, kan dog potentielt forstyrre balancen. Afbrænding af olie er en anden sag, dette øger mængden af CO 2 i atmosfæren. Det skyldes, at tidsskalaen er meget længere end nogen organismes livstid. CO 2 som blev fjernet for millioner af år siden ved …

Biomasse

… når træer fældes for at bruge træet som biomasse og der ikke planets ny skov for at erstatte den gamle. Biomasse er særligt effektiv mod global opvarmning når den bruges i kraftværker til produktion af elektricitet. Det er fordi den relative mængde metan i forhold til CO 2 i udledninger fra kraftværker er lavere end når biomasse rådner i naturen. Metan er en kraftigere drivhusgas end CO 2 - så jo lavere andel af metan, jo bedre. … Biomasse …

COP26

… Den 26. Climate Change Conference of the Parties (COP26) blev afholdt i Glasgow, Skotland, 31. oktober - 13. november 2021. FN’s klimakonference skulle egentlig have fundet sted allerede i 2020, men blev udsat med et år på grund af coronapandemien. Målsætning Ifølge det …

Landbrug

… bliver meget høje og regnmængden svinder ind til nærmest ingenting, hjælper den ekstra CO 2 i atmosfæren ikke. Landbruget indvirker også på klimaet . Der er udledning af kuldioxid fra de maskiner, man bruger i landbruget, og kvæg udleder store mængder metan , der også er en kraftig drivhusgas . Landbrug fylder også meget, og når for eksempel skov fældes for at gøre plads til dyrkning af jorden, ændres albedoen og mindre sollys sendes tilbage ud i rummet, hvilket resulterer i stigende temperaturer. …