Solenergi er en af flere former for vedvarende energi, der investeres i i forbindelse med klimakompensation.
Klimaneutral eller kulstofneutral betyder, at der samlet set ikke udledes mere drivhusgas, end der fjernes fra atmosfæren. Begrebet bruges om lande, virksomheder, personer og produkter. Enkeltpersoner og virksomheder kan forsøge at blive kulstofneutrale ved hjælp af klimakompensation, hvor de opvejer deres emission med reduktioner et andet sted. Begrebet er tæt forbundet med klimaaftryk. Kulstofneutralitet betyder, at der samlet set ikke er nogen kulstof-udledning, da en mængde svarende til det udledte fjernes. Det kan for eksempel ske ved at plante træer, der fjerner CO2 fra atmosfæren, hvor det ellers ville virke som en drivhusgas og bidrage til global opvarmning. Det gør det muligt for enkeltpersoner at kompensere for deres udledning af kulstof, for eksempel fra forbrænding af fossilt brændstof. Det er også muligt at kompensere for emission ved at investere i projekter, der reducerer emission andre steder. Det kan for eksempel være ved at støtte forskellige former for vedvarende energi.
Kulstofneutralitet kan også opnås ved kvotehandel. Her investerer en person eller en virksomhed i kulstofkreditter, der garanterer, at en mængde kulstof (kuldioxid) svarende til kreditten ikke er blevet udledt et andet sted. Det vil altså sige, at sælgeren af en kulstofkredit har noget af sin kvote i overskud, som så i stedet bruges af køberen. Samlet set udledes der derfor ikke mere kulstof end fastsat af kvoterne. Betegnelsen kulstofneutral kan også omfatte andre drivhusgasser end kuldioxid. I de tilfælde måles mængden af disse drivhusgasser i såkaldte kuldioxid-ækvivalenter. På den måde bliver det nemt at sammenligne effekten af forskellige typer drivhusgas-udledninger.
Klimaneutrale lande
Parisaftalen fra 2015 har som mål, at der i anden halvdel af dette århundrede skal være balance mellem menneskers udledning af drivhusgasser og det, der fjernes fra atmosfæren.1 FN's klimapanel IPCC skelner mellem kulstofneutralitet, hvor nettoudledningen af CO2 er nul, og nettonuludledning af drivhusgasser, hvor alle drivhusgasser regnes med som CO2-ækvivalenter.2 Nettonul betyder, at den udledning, der er tilbage, opvejes af lige så meget, der fjernes fra atmosfæren.2 EU's klimalov fra 2021 gør det til et bindende mål, at EU skal være klimaneutralt senest i 2050, og at nettoudledningen i 2030 skal være mindst 55 procent lavere end i 1990.3 Den danske klimalov har som mål, at Danmark skal være klimaneutralt senest i 2050.4 I februar 2026 sendte regeringen et lovforslag i høring, der rykker målet frem til 2045.4
Klimaneutrale produkter
Mange virksomheder har markedsført varer som "klimaneutrale" eller "CO2-neutrale", fordi de har betalt for klimakompensation.5 Fra den 27. september 2026 er det i EU forbudt at påstå, at et produkt er klimaneutralt eller har en neutral, reduceret eller positiv påvirkning af klimaet, hvis påstanden bygger på kompensation for udledning af drivhusgasser.5 Reglen kommer fra et EU-direktiv om at styrke forbrugerne i den grønne omstilling.5 Begrundelsen er, at forbrugerne ellers kan tro, at produktet ikke påvirker klimaet, selvom udledningen stadig sker.5
Parisaftalen (2015), artikel 4, stk. 1. ↩
IPCC (2021): Climate Change 2021: The Physical Science Basis, Annex VII: Glossary, "Carbon neutrality" og "Net zero greenhouse gas emissions". ↩ ↩
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (den europæiske klimalov), artikel 2 og 4. ↩
Aftale om klimalov af 6. december 2019; Høringsportalen (februar 2026): "Ændring af klimaloven". ↩ ↩
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/825 om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling, bilag I, punkt 4c, og betragtning 12. ↩ ↩ ↩ ↩