Gå til hovedindhold
Hjem
Klimaleksikon

Main navigation

  • Opslag
  • Projektopgaven
  • Til læreren
  • Undervisningsmaterialer
  • Milesten

Brødkrumme

  1. Hjem

Parisaftalen

Af Lennart Kiil

Udskriv som PDF
Over hundrede statsledere i mørke jakkesæt står i lange rækker foran en hvid væg med FN-logoet og teksten Conférence sur les Changements Climatiques 2015, Paris.

Statsledere fra hele verden samlet på klimatopmødet COP21 i Paris i 2015, hvor Parisaftalen blev vedtaget.

UNclimatechange. CC BY 2.0. Wikimedia Commons.

Parisaftalen er en global klimaaftale under FN's klimakonvention. Den blev vedtaget 12. december 2015 på klimatopmødet COP21 i Paris og trådte i kraft 4. november 2016. Næsten alle verdens lande er med, i alt 195 parter.1

Mål og nationale bidrag

Aftalens artikel 2 fastslår, at landene skal holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under to grader over det førindustrielle niveau og arbejde for at begrænse den til 1,5 grader. Artikel 4 siger, at der i anden halvdel af århundredet skal være balance mellem menneskeskabt udledning og optag af drivhusgasser. Hvert land fastsætter selv sit bidrag til aftalen, kaldet et nationalt bestemt bidrag, på engelsk Nationally Determined Contribution, NDC. Bidragene skal opdateres hvert femte år, og hvert nyt bidrag skal være mere ambitiøst end det forrige. Aftalen er bindende i den forstand, at landene skal melde mål ind og rapportere, men selve målene i NDC'erne kan ikke håndhæves med sanktioner.2

Global status og klimafinansiering

Hvert femte år gør landene status over verdens samlede fremskridt, kaldet global stocktake. Den første globale stocktake blev afsluttet på COP28 i Dubai i 2023. Rige lande lovede 100 milliarder dollar om året i klimafinansiering til udviklingslande. På COP29 i Baku i 2024 blev et nyt mål vedtaget, nemlig mindst 300 milliarder dollar om året inden 2035. USA meldte sig ud af aftalen under præsident Trump, hvilket fik virkning i 2020. Landet vendte tilbage i 2021, men meldte sig ud igen i januar 2025.1

Forskellen på 1,5 og to grader

Ifølge FN's klimapanel forventes 70 til 90 procent af de tropiske koralrev at forsvinde ved en opvarmning på 1,5 grader. Ved en opvarmning på to grader forventes over 99 procent at forsvinde.3 Med de politikker, landene fører i dag, peger verden mod omkring 3,1 graders global opvarmning i 2100.4

Se også: COP, FN's klimakonvention, Global opvarmning, Drivhusgas, Kulstofneutral


  1. UNFCCC: "The Paris Agreement" og beslutningerne fra COP28 (2023) og COP29 (2024). ↩ ↩

  2. FN (2015): Parisaftalen (Paris Agreement), artikel 2 og 4. ↩

  3. IPCC (2018): Global Warming of 1.5 °C. Summary for Policymakers, B.4.2. ↩

  4. UNEP (2024): Emissions Gap Report 2024. ↩

Læring

Gratis elevhæfter om klima

Elevhæfter med kopiark til 8.–9. klasse. Hent dem som PDF.

  • Klima og verdensmålene

    Elevhæfte (20 sider)PDF · 1,0 MB
  • Mad og klima

    Elevhæfte (20 sider)PDF · 0,7 MB

Lærervejledninger og alle undervisningsmaterialer

Undervisning

  • Til læreren
  • Undervisningsmaterialer
  • Verdensmålene
  • Projektopgaven om klima
  • Om Klimaleksikon

Redaktion og sekretariat

Lennart Kiil, cand.scient
Mikkel Houmøller, cand.scient
Thomas Hesselberg, Ph.d

Sekretariat

Kiils
sekretariat@klimaleksikon.dk. Telefon: 40261872

Copyright

Al tekst er copyright Kiils v/Lennart Kiil
Kopiering og print fra Klimaleksikon til undervisningsbrug tilladt efter aftale med CopyDan Tekst & Node