Op til og under projektugerne får Klimaleksikon meget trafik fra landets 9. klasser. Vi hjælper gerne med ideer til en god og spændende projektopgave om klima.
Klima passer godt som tema for en projektopgave: Der er mange forskellige problemstillinger at tage fat i, og mange lærerige måder at gribe dem an på.
Samtidig er der meget relevant materiale på nettet at arbejde med.
Her følger en guide til Folkeskolernes projektopgave i 9. klasse med klima som tema.
Fra skoleåret 2025/26 er projektopgaven ikke længere obligatorisk. Det er nu den enkelte skole, der bestemmer, om 9. klasse skal lave den, og hvornår. Mange skoler holder fast i den, ofte i en projektuge i januar eller februar.
Ideer til problemstilling
En god problemstilling er forudsætningen for en interessant projektopgave.
Problemstillingen danner rammen om hele dit projekt.
Det er vigtigt at finde en problemstilling som giver plads til de ting som du vil have med i opgaven, samtidig skal problemstillingen være præcist formuleret, så din opgave får et klart fokus og formål. En klar problemstilling er også nemmere at omsætte til det produkt som projektopgaven skal afsluttes med.
Der er et utal af aktuelle og relevante problemstillinger når det gælder klima. Her er nogle ideer som kan tjene til inspiration:
Er plastikindustrien den nye klimasynder
Produktionen af plastik står til at stige samtidig med at forbruget af fossile brændstoffer i andre sammenhænge er faldende.
Hvad kan forbrugere og producenter gøre for at plastik ikke bliver den nye store klima- og miljøsynder? Hvornår er alternativer til plastik realistiske, og er der områder hvor kvalitet er vigtigere end klimahensyn?
Forbrug, klima-reklamer og greenwashing
Virksomheder sælger deres nye produkter som klimavenlige. Men når gammelt skal skiftes ud med nyt, så stiger forbruget.
Hvordan sikrer vi os at de produkter der markedsføres som klimavenlige også reelt er det? Og leder angst og dårlig samvittighed til mere miljørigtige valg på den lange bane?
Hvor stort er klimaaftrykket af vores mad?
I kan sammenligne klimaaftrykket af forskellige måltider, for eksempel skolens frokost. Start med opslagene om klimaaftryk og landbrug. Brug undervisningssættet Mad og klima til at finde tal og eksempler.
Hvordan skal vores by klare skybrud og stormflod?
I kan undersøge, hvordan kommunen sikrer sig mod mere regn og højere hav. Start med opslagene om ekstremt vejr, havniveau og tilpasning. Derefter kan I finde information om, hvilke planer jeres kommune har for skybrud og stormflod.
Kan vindmøller og solceller dække Danmarks energi?
I kan undersøge fordele og ulemper ved vedvarende energi. Start med opslagene om vedvarende energi og grøn omstilling. I kan også undersøge, hvad der sker med energiforsyningen, når det ikke blæser.
Hvad sker der, hvis isen på Grønland smelter?
I kan undersøge, hvad smeltende is betyder for havet og for vejret i Danmark. Start med opslagene om indlandsisen, vippepunkter og AMOC. De beskriver, hvordan store ændringer i isen kan påvirke havstrømme og klima.
Fra problemstilling til produkt til præsentation
Projektopgaven skal munde ud i et produkt. Noget som kan vises frem for omverdenen. Undervejs arbejder i sammen i små grupper.
Produktet skal være svaret på jeres problemstilling. Det er derfor klogt ret hurtigt at gøre sig tanker om hvordan produktet i overordnede træk skal se ud når det er færdigt.
Når projektopgaven handler om klima, skal produktet gøre jer selv og andre klogere på klima. Før man kan lære andre noget, må man vide noget om det. Så tænk over formen også, og hvordan produktet kan præsenteres for andre.
Research
Når jeres problemstilling er på plads, kan I bruge forskellige kilder til at lære mere om det område I har valgt. Klima er et meget tværfagligt område, så jeres kilder kan findes mange steder.
Det er helt sikkert en god ide at danne sig et generelt overblik over hvad klima og klimaforandringer er. Her er det godt med noget viden om geografi, biologi, kemi og fysik.
Klimaleksikon har en liste over vigtige ord der handler om klima. Det er ikke nødvendigt at kende alle ordene. Faktisk er det bedre at fokusere på de af dem som er relevante for jeres egen projektopgave ud fra den problemstilling I laver.
Lærerne kan finde opslagene ordnet efter fag på Til læreren og efter FN's verdensmål på Verdensmålene. Vores undervisningssæt til 8.–9. klasse, Mad og klima og Klima og verdensmålene, har tekster med kilder, som også kan bruges som udgangspunkt for en problemstilling.
Produkt
Klima er et bredt område som egner sig godt til formidling, interviews, reportager, analyser. Husk også på at spørgsmål om klima baserer sig på viden om naturen, så sensorer og instrumenter der kan bruges til at følge temperatur eller vandstand, kan også blive en del af produktet.
I kan lave en podcast eller video, hvor I interviewer en fagperson eller en politiker. En model eller et forsøg kan vise drivhuseffekten med to glas og et termometer. I kan også indsamle data med en sensor, der følger temperatur eller vandstand over nogle uger. En plakat eller infografik kan vise en graf over CO2 i atmosfæren. Et forslag til skolen kan handle om at mindske klimaaftrykket. Produktet skal hænge sammen med jeres problemstilling.
Fremlæggelse
Når I skal forklare andre hvad I har lavet i projektopgaven og præsentere jeres produkt, gælder det om at få de mest centrale aspekter frem i lyset og vise dem til omverdenen. I har som regel cirka 20 minutter til at fremlægge og selvom det måske lyder af meget, så er det en god ide at øve et par gange for at få en fornemmelse for hvad I kan nå at få med.
Projektopgaven på Klimaleksikon
Vores mål er at
1. give eleverne en forståelse for tværfaglighed ud over den de opnår i den almindelige undervisning, og at skærpe deres forståelse af sammenhæng mellem konkret viden og mere overordnede samfundsmæssige problemstillinger
2. inspirere eleverne til konkrete produkter som eleverne kan færdiggøre i forhold til klimaspørgsmålet, og bud på hvordan produkterne kan udformes så eleverne så lærer noget og giver viden til andre under fremlæggelsen af projektopgaven
3. styrke elevernes interesse i tekniske og naturvidenskabelige uddannelser ved at præsentere disse som essentielle i forhold til skabelsen af en bæredygtig fremtid
Media
Indholdsreference