CO₂ kan ikke ses. Alligevel kan vi måle, hvordan mængden i atmosfæren ændrer sig, og følge temperaturen på Jordens overflade år for år.
Én ppm betyder én milliontedel. Når der er 400 ppm CO₂, er omkring 400 ud af en million luftmolekyler kuldioxid. Målingerne her kommer fra Mauna Loa og beskriver koncentrationen i luften, ikke hvor meget et land udleder på et år.
NASA viser den globale overfladetemperatur som en afvigelse fra gennemsnittet i årene 1951–1980. Et enkelt år kan falde eller stige på grund af naturlige udsving, selv om den langsigtede udvikling går opad.
Når mennesker udleder CO₂, ophobes en del i atmosfæren. CO₂ bidrager til drivhuseffekten ved at absorbere og udsende varmestråling. De to kurver giver et indblik i udviklingen; forskernes forståelse af årsager bygger på mange forskellige målinger og undersøgelser. Læs mere om kuldioxid, drivhuseffekten og klima.
Kilder: NOAA og Scripps, Mauna Loa og NASA GISTEMP v4.