Global solindstråling på en vandret flade, årligt gennemsnit. Mest sollys rammer ørkenerne nær vendekredsene, mindst rammer de høje breddegrader.
Sollys der rammer en overflade. Kaldes også solindstråling.
Insolation udtrykkes ofte i watt per kvadratmeter, W/m2.
Sollys, som rammer en overflade, vil enten reflekteres eller absorberes. Kun det absorberede sollys opvarmer overfladen. Et objekts albedo-værdi beskriver, hvor meget sollys der reflekteres.
Mængden af sollys, der rammer Jordens overflade, afhænger af en række faktorer.
Insolation varierer med breddegrad, placeringen nord eller syd for ækvator, på grund af ændringen i den vinkel, hvormed solstrålerne rammer Jorden. Den energi, en overflade modtager fra solens stråler, er højest, når overfladen vender direkte mod solen. Derfor modtager Jordens overflade mindre energi fra solens stråler ved polerne end omkring ækvator, fordi der ved polerne er en større vinkel mellem overfladen og solen. Desuden varierer dags- og sæsonlængden med breddegraden.
Kun en del af den stråling fra solen, som rammer Jordens yderste atmosfære, når ned til overfladen. Noget af strålingen bliver absorberet i atmosfærens indhold af gasser, inklusiv ozon, støv og skyer. Skyerne reflekterer også en del af solens stråler direkte tilbage i verdensrummet.
Læring