De forskellige træarter har gennem millioner af år tilpasset sig hver deres specielle voksesteder og økologi. Især klimaforhold som temperatur, nedbør og vind har betydning for træers overlevelse og vækst .
Hvordan påvirkes træer og skove af klimaændringer i Danmark?
Klimaændringerne med højere middeltemperatur kan medføre længerevarende tørke, ekstreme temperaturer, usædvanligt milde vintre og ekstreme storme der truer træer og skove. Desuden øger en højere middeltemperatur risikoen for epidemier af udenlandske skadedyr der ikke har naturlige fjender i Danmark.
Træer har generelt høj tilpasningsevne
Træer har grundlæggende en stor tilpasningsevne til klimaændringer. Det er derfor træer kan leve så længe som de gør. Det enkelte træ skal kunne klare klimavariationer og -ekstremer over hundreder af år. Der er dog forskel på træarterne. Nogle har en relativt begrænset tilpasningsevne, mens andre har stor genetisk variation og tilpasningsevne.
Danske løvtræarter kan have fordel af temperaturstigninger
De fleste af danske skov træarter (fx bøg, eg, ask, ær, avnbøg og lind) befinder sig tæt på deres nordlige udbredelsesgrænse som især skyldes kulde. Disse træarter vil umiddelbart sagtens kunne tåle temperaturstigninger mellem 2 og 4 grader. Nogle arter kan endda få fordel af mindre stigninger i middeltemperaturen (lind, avnbøg) - hvis man ser bort fra de andre konsekvenser af temperaturstigningen. Men for rødgran, som med 19 % af skovarealet (2006) er Danmarks mest brugte træart, vil en temperaturstigning være problematisk. Denne art dyrkes de fleste stedet i Danmark på grænsen af dens krav til klimaet. Den tåler dårligt milde vintre.
Mindre sommerregn vil svække de fleste træarter
Med mindre end 400 mm regn i vækstperioden er vand generelt en begrænsende faktor for trævækst de fleste steder i Danmark. Især i områder med sandede jorde med lav vandholdende evne. Et fald i sommernedbøren på bare 8 - 15 % og især sandsynligheden for længere perioder med tørke, vil generelt svække alle træarter. Især nåletræerne og heraf især dem med overfladiske rodsystemer (rødgran, sitkagran) vil være mest følsomme, mens lærk, skovfyr og douglasgran forventes at være mere robuste. Bøg, ær og ask vil også kunne få problemer, mens eg vil være relativt robust.
Især nåletræer er sårbare overfor storme
De sidste 40 år har budt på 5 voldsomme storme med katastrofale følger for skovbruget (1967 (to gange), 1981, 1999, 2005). Da stormfrekvensen og stormstyrken forventes at stige, er situationen alvorlig for dansk skovbrug. Da de fleste storme optræder i vinterhalvåret, hvor løvtræerne har kastet deres blade, er nåletræerne mest stormudsatte. Det gælder specielt for fx rødgran, sitkagran, ædelgran og grandis, mens lærk, douglasgran og skovfyr er mere robuste overfor storm.
Træerne bliver mere følsomme overfor skadedyr
Forandrede klimaforhold påvirker også ligevægten mellem træerne og skadedyr. En højere middeltemperatur øger risikoen for epidemier af udenlandske skadedyr der ikke har naturlige fjender i Danmark. Også danske skadedyr vil på grund af deres langt hurtigere generationsskifte i forhold til træerne være hurtigere i stand til at tilpasse sig klimaændringer. Stigende temperaturer vil også kunne øge formeringshastigheden hos visse skadedyr. Endelig vil træerne være generelt være mindre modstandsdygtige overfor skadedyr hvis træerne i forvejen er svækket fysiologisk på grund af et ændret klima. Især de klimafølsomme nåletræarter, som rødgran og sitkagran, må anses for specielt udsatte.
Kulstoflagre i skoven
Skoven er et effektivt kulstoflager
Skoven er den mest effektive naturlige kulstofoptager på landjorden. Faktisk binder skoven 80 % af al den kulstof der er bundet i landjordens økosystemer (Dixon et al. 1994). Den største trussel mod skovene og deres kulstoflager er ændringer i arealanvendelsen og afskovning, især i troperne. Ændring i arealanvendelse og afskovning bidrager med omkring 18 procent af de globale drivhusgasudledninger (Stern et al. 2006). Indsatsen imod skovrydning er derfor en af de vigtigste i bestræbelserne på at mindske verdens klimaproblemer som følge af atmosfærens øgede CO2-indhold.
Skovens 5 kulstoflagre
* Biomasse over jordoverfladen * Biomasse under jordoverfladen * Det øverste lag af visne blade i skovbunden * Dødt træ * Organisk kulstof i jorden Den totale mængde kulstof i skovens 5 kulstoflagre er estimeret til 638 Gt svarende til 161 tons pr. ha. Globalt blev skovene i 2005 estimeret til at indeholde 283 Gt kulstof i deres biomasse. Dertil kommer det kulstof der er bundet i jorden og i skovbundens lag af visne blade, der tilsammen er estimeret til 317 Gt. Dødt træ vurderes på globalt plan at indeholde 38 Gt kulstof. Gt er forkortelsen for gigatons som betyder én milliard tons – 1.000.000.000 tons.
Skovens kulstoflager fordelt på regioner
Cirka 37 % af skovenes totale kulstoflager findes i de tropiske skove, 14 % i de tempererede skov, og 49 % de boreale skove (Dixon et al. 1994).
Skovjordens kulstoflager
Skovjorde indeholder typisk store mængder kulstof. Den måde man forvalter dem på er derfor vigtig for skovens samlede evne til at lagre kulstof. Kulstofindholdet i skovjorden udgør globalt 68 % af det totale kulstoflager i skov, fordelt med 50 % i de tropiske skove, 63 % i tempererede skove, og 84 % i boreale skove. Blotlægning af jorden, forstyrrelse af jordlagene og øgede jordtemperatur er alle faktorer der leder til tab af kulstof fra skovjorden.
Bevar og øg skovarealet
Vigtigst for skovens evne til at optage og lagre kulstof er at bevare skovene som skove. For verden som helhed, er kulstoflagret i skovbiomasse faldet med 1.1 Gt kulstof årligt på grund af skovrydning. Årsagerne til skovrydning i troperne er mange og komplekse, men ofte ryddes skoven for at give plads til landbrugsland og græsningsarealer. Kulstoflagret i den stående skovbiomasse er i perioden 1990 til 2005 faldet, med ca. 5,5% (FAO,FRA 2005). Kilder Dixon, R.K. et al. 1994. Carbon pools and fl ux of global forest ecosystems. Science 263: 185–190. Stern et al. 2006. The Stern Review on the Economics of Climate Change FAO 2006. Global Forest ResourcesAssessment 2005 - Progress towards sustainable forest management. Indholdet i denne tema-artikel er med tilladelse gengivet fra Træ er Mijø Forfattere: Skov- og Naturstyrelsen og Forstfuldmægtig Marie-Louise Bretner