Perito Moreno gletsjeren i Patagonien, Argentina.
En ismasse der er blevet så tung, at den ændrer form og langsomt begynder at bevæge sig.
Gletsjeris udgør det største reservoir af ferskvand på Jorden, altså mere end vandet i alle søer og floder tilsammen. Aktuelt dækker gletsjere næsten 10 procent af planetens overfalde. Under istider har gletsjere dog dækket omkring 30 procent.
Der findes tre gletsjer-typer: Alpin-gletsjere finder man i bjerge, tidevands-gletsjere når ud til havet, hvor de kælver isbjerge, og kontinental-gletsjere (også kaldet kontinentale iskapper) dækker store områder i et mere fladt landskab.
Nu til dags finder man kun kontinentale gletsjere på Grønland og i Antarktis. Disse er så store og rummer så meget vand, at verdenshavene vil stige 6 meter, hvis indlandsisen på Grønland smelter og 65 meter, hvis den antarktiske iskappe skulle smelte helt. Heldigvis forudser selv ikke de mest pessimistiske klimamodeller, at de kontinentale gletsjere vil smelte helt.
Ikke desto mindre smelter gletsjerne rundt om i verden. I for eksempel de europæiske alper forsvinder tre procent af gletsjerisen hvert år, og forskere forudsiger, at alle gletsjere i Alperne vil være forsvundet i 2050. Situationen er den samme andre steder på kloden som for eksempel på Kilimanjaro i Afrika, Andesbjergene i Peru og Himalayabjergene i Asien. De fleste klimaeksperter er enige om, at dette skylde den globale opvarmning.
Gletsjere dannes og vokser, når vinterens sne ikke smelter helt i løbet af sommeren. Dermed tilføjes et nyt lag sne til gletsjeren år efter år. Sneen trykkes sammen til is under sin egen vægt, og hvert nye lag sne gør med tiden isen tykkere og tykkere. På et tidspunkt bliver isen så tyk og tung, at isen i bunden deformeres og begynder at opføre sig lidt som en væske. Ligger gletsjeren i et terræn med hældning, vil gletsjeren på grund af tyngdekraften langsomt begynde at glide nedad. Bevægelsen sker dog så langsomt, at det ikke kan ses med det blotte øje.
Typisk bevæger gletsjere sig med en hastighed på omkring 1 km om året. Den hurtigste gletsjer i verden, Jakobshavn Isbræen (Sermeq Kujalleq) på Grønland, bevæger sig dog 12 km om året. Dannelse og vækst af gletsjere kaldes også for glasiering.
Vidste du, at der også findes gletsjere på Mars? Landskabet på den røde planet viser tydelige spor efter tidligere tiders gletsjerbevægelser. Ligeledes har man identificeret aktive gletsjere på Mars.