Europa under den seneste istid, Weichsel, for omkring 20.000 år siden. Isen dækkede Skandinavien og store dele af Danmark, og havet stod så lavt, at Nordsøen og Østersøen delvis var land.
En tidsperiode hvor temperaturene er lave nok til at iskapper dannes og periodevis vokser.
Betegnelsen "istid" bruges almindeligvis om perioder med omfattende is-udvidelse. Men en mere nøjagtig definition er en periode karakteriseret af tilstedeværelsen af store iskapper over land og vand.
Det betyder, at vi faktisk i dag lever i en istid, eftersom store iskapper stadig findes i Grønland og Antarktisk.
I løbet af en istid er der perioder med ekstra koldt klima kaldet glaciationer. I disse perioder sker der en omfattende udvidelse af gletsjere og isflader, og de dækker en stor del af Jordens overflade. Havniveauet falder, da vandet ophobes i isen, og strømmene i verdenshavene bliver sandsynligvis forstyrret.
Mellem disse kolde perioder, glaciationer, er der varmere perioder, mellemistider, hvor isen trækker sig tilbage. Den seneste glaciation sluttede for omkring 11.000 år siden. Dette kaldes ofte for den seneste "istid". Siden da har vi levet i en mellemistid.
Jorden har oplevet adskillige istider, og den seneste startede for omkring 2 millioner år siden. Jorden er helt fri for is imellem istider.
Der er flere forskellige mulige årsager til istider. Ændringer i atmosfærens indhold af drivhusgasser, Milankovitch-cyklusser, ændring i solaktivitet, og ændringer i fordelingen af landmasserne er alle potentielle forklaringer.
Læring