Kulkraftværket i Datteln i Tyskland. I EU skal kraftværker og fabrikker have en kvote for hvert ton CO₂, de udleder.
Mængden af drivhusgas som et land har lov til at udlede til atmosfæren inden for en bestemt tidsperiode. En kvote kalde også sommetider for 'cap'. Kvoter tildeles normalt landene gennem internationale aftaler. De lokale regeringer kan også tildele kvoter til virksomheder eller individer. Det mest omfattende kvotesystem er det, som er defineret i Kyoto-aftalen. Den binder næsten alle de industrialiserede lande til et kvotesystem for de vigtigste drivhusgasser. De enkelte deltagerlande har erklæret sig enige i udledningskvoterne. Formålet med kvoterne i Kyoto-aftalen er, at hvert enkelt land ved udgangen af 2012 har opnået en reduktion i deres samlede udledning på 5,2 procent sammenlignet med deres 1990 niveauer. Lande, som udleder mindre en deres tildelte kvote, har mulighed for at sælge den overskydende udledning som kulstofkredit til lande som ellers overskrider deres kvote. Når et land eller en virksomhed køber kredit fra et andet land eller virksomhed betegnes det ofte som 'carbon offsetting'.
Læring