En FN-konvention, også ofte kaldet Klimakonventionen, udarbejdet i Rio de Janeiro i 1992 ved miljøkonferencen "Rio Earth Summit". Konventionens formål er at holde udledningen af de menneskeskabte drivhusgasser på et tilstrækkeligt lavt niveau til at farlige klimatiske konsekvenser undgås.
Denne oprindelige konvention anses ikke for et juridisk bindende dokument. Den indeholder ikke specifikke begrænsninger på udledningen af drivhusgasser. Den indeholder blot en opfordring til landene om at reducere deres udledning af drivhusgasser, og danner derudover basis for yderligere internationale tiltag i forhold til klimaforandringer. Landene, som tilslutter sig FN-konventionen, indvilger i at tage højde for klimaet i en række sammenhænge. Det inkluderer at reducere udledningen af drivhusgasser fra en række sektorer som landbrug, energi og transport. Landene lover desuden at dele relevante oplysninger og data og at forbedrede sig på de uundgåelige konsekvenser af klimaforandringerne.
Til dato har i alt 197 lande underskrevet konventionen fra Rio. Landene har forskellige forpligtigelser afhængigt af deres status, udviklingsland eller industrialiseret land. Konventionen pålægger ikke udviklingslandene nogen restriktioner.
Deltagerlandene mødes hvert år ved klimakonferencer kaldet 'Conferences of the parties' (COP) for at diskutere arbejdet med at opfylde konventionens mål og for at diskutere tilføjelser til den oprindelige aftale. Sådanne tilføjelser er selvstændige aftaler, men er knyttet til den oprindelige konvention. Tilføjelsesaftalerne kaldes for protokoller.
I 1997 blev Kyoto-protokollen underskrevet af en række lande. Denne tilføjelse indeholder juridisk bindende forpligtigelser for de industrialiserede lande til at reducere deres udledning af drivhusgasser.
Den seneste klimakonference (COP24) fandt sted i Katowice i Polen i december 2018. Den næste klimakonference (COP25) finder sted i Parque Bicentenario Cerrillos i Santiago de Chile i december 2019.