Vandets kredsløb: vand fordamper fra hav og land, kondenserer til skyer og falder som nedbør, der løber tilbage til havet.
.png){kind=link}
Beskriver vandets kredsløb på Jorden gennem en række af tilstande og stadier.
Vand forekommer i tre former i kredsløbet: Vanddamp, væske, og is. Vandmængden på Jorden er forholdsvis konstant, men fordelingen mellem de tre tilstande varierer. Klimaforandringer kan ændre fordelingen af vand i kredsløbet.
Solen er drivkraften for vandets kredsløb. Vand fordamper op i atmosfæren fra havene og jordoverfladen. Planter skaber også vanddamp ved transpiration. Is og sne kan desuden fordampe direkte uden først at blive til væske, denne proces kaldes sublimation. Evapotranspiration er summen af fordampning og transpiration.
I atmosfæren kondenserer vanddampen til skyer, som består af flydende vand. På et tidspunkt vender vandet i skyerne tilbage til jordoverfladen som for eksempel regn eller sne. Dette kaldes nedbør.
Noget af nedbøren, der falder som sne, bliver del af gletsjerne, og kan opbevares der i hundreder af år.
Det meste af nedbøren som falder over land vil i sidste ende flyde tilbage til havene via forskellige kanaler. På vejen siver noget af vandet ned gennem jorden og bliver til grundvand, eller fylder underjordiske vandreservoirer. Det kan også midlertidigt ophobes i søer. Inden det når tilbage til havet, vil noget af vandet fordampe fra jordoverfladen og planter. Den del af nedbøren, som når helt ud i havet, vil siden fordampe igen og begynde forfra i vandkredsløbet.
Vandkredsløbet har ingen start eller slutning, selvom vandet kan forblive i nogle trin i mange tusinde år, før det bevæger sig videre. Dybt grundvand kan blive op til 10.000 år gammelt.
Læring