Søgeresultater

… medfører enten et temperaturfald eller en yderligere stigning. Hvorvidt der sker et positivt eller negativt feedback afhænger af, hvilken type skyer der dannes. I de fleste tilfælde vil et øget skydække medføre et koldere klima på grund af skyernes albedo . Det negative feedback fungerer således: En højere overfladetemperatur giver en øget fordampning, som fører til dannelsen af flere skyer. Et øget skydække reducerer mængden af sollys , der når ned til Jordens overflade, da skyerne reflekterer …

Sollys

… sollys er varme, og ultraviolet lys er skadeligt for levende organismer. Men heldigvis blokeres det meste af Solens ultraviolette lys af Jordens ozonlag . Noget af strålingen, som rammer Jorden, reflekteres tilbage ud i rummet. Denne proces kaldes albedo . Omkring 30 procent af sollyset reflekteres af Jordens overflade og atmosfæren. Den del af strålingen, som ikke reflekteres tilbage ud i rummer, bliver absorberet og omdannet til varme. Noget af denne varme forsvinder ud i verdensrummet, men …

Insolation

… Sollys der rammer en overflade. Kaldes også solindstråling. Insolation udtrykkes ofte i watt per kvadratmeter, W/m 2 . Sollys, som rammer en overflade, vil enten reflekteres eller absorberes . Kun det absorberede sollys opvarmer overfladen. Et objekts albedo-værdi beskriver, hvor meget sollys der reflekteres. Mængden af sollys, der rammer Jordens overflade, afhænger af en række faktorer. Insolation varierer med breddegrad, placeringen nord eller syd for ækvator, på grund af ændringen i den vinkel, …

Arktisk forstærkning

… i Arktis er steget betydeligt mere end i resten af verden. Dette er et eksempel på, at global opvarmning ikke manifesterer sig lige kraftigt alle steder, til trods for at navnet lægger op til det. Arktisk forstærkning forklares primært ved nedsat albedo fra is og sne - og den resulterende positiv opvarmningsfeedback . Det medfører arktisk afsmeltning , som igen leder til stigende vandstand . General Circulation Modeller (GCM) forudsiger arktisk forstærkning og på længere sigt en mere generel …

Afskovning

… menneskeskabte klimaændringer . Da skove har en lavere albedo end de fleste andre landområder, kan afskovning på kort sigt føre til en lokal afkøling. Langtidseffekten af afskovning er dog mere sandsynligt en global opvarmning , da skove fungerer som kulstoflagre . Når skove fældes og træet brændes frigives ekstra kuldioxid til atmosfæren. Desuden betyder færre træer og mindre plantevækst, at der fjernes mindre kulstof fra atmosfæren gennem fotosyntese . Det vurderes at afskovning i troperne alene står for 20 procent af den globale udledning af drivhusgasser . Ifølge IPCC er afskovning globalt set skyld i næsten en tredjedel af af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser. Når en skov ryddes reduceres jordens evne til at binde kulstof også, ligesom afskovning også går ud over biodiversiteten , eftersom dyr- og planters levesteder ødelægges. … Afskovning …

Vulkanaktivitet

… Det er svovldioxid, der er ansvarlig for den nedkøling, der følger et udbrud. Når SO 2 pustes ind i stratosfæren af en vulkan i udbrud, omdannes den til svovlsyre (H 2 SO 4 ), der igen kondenserer og danner sulfat-aresoler. Disse øger Jordens Albedo og mere sollys sendes tilbage ud i rummet, inden det når et opvarme Jorden. På meget lang sigt kan vulkaner omvendt også bidrage til opvarmning, fordi de udsender drivhusgassen CO 2 , når de er aktive. Vulkaner i tropiske regioner har en større …

Aerosol

… og de har også en indflydelse på vejret og klimaet. I forbindelse med klimaændring er den vigtigste sulfat-aerosolen. Sulfat-aerosol udledes til atmosfæren både fra naturlige processer og gennem nogle menneskelige aktiviteter , særligt afbrændingen af fossilt brændstof . Eftersom sulfat-aerosoler nedbrydes hurtigt er de primært et problem så længe, at de fortsat produceres på ny i stort omfang. Aerosoler afkøler på to måder: Direkte, når vejret er klart, ved at reflektere noget af solindstrålingen . Med …

Søgeresultater

Albedo

Absorption

Positiv feedback

Skyfeedback