Ekstremt vejr

Ekstremt vejr er vejr, der er sjældent på et bestemt sted og en bestemt tid af året. FN's klimapanel IPCC definerer en ekstrem vejrbegivenhed som en begivenhed, der normalt er lige så sjælden som eller sjældnere end de 10 procent mest ekstreme målinger i hver ende af fordelingen (10. og 90. percentil). Det, der er ekstremt ét sted, kan være normalt et andet sted. Eksempler er hedebølger, kraftig nedbør og skybrud, tørke og storme.¹

Overraskelsen i Københavns regn

Om aftenen den 2. juli 2011 blev der målt op til 63 mm regn på 30 minutter i København. DMI definerer et skybrud som mere end 15 mm nedbør på 30 minutter, og forsikringsselskaberne bruger den samme definition. Skybruddet blev Danmarks dyreste for forsikringsselskaberne.²

DMI har målt nedbøren i København hver dag siden 1874, først på Landbohøjskolen til 1996 og derefter i Botanisk Have. Klimaleksikon har fundet det vådeste døgn i hvert eneste år fra 1874 til 2025. De to største døgnmængder i de 152 år er netop skybruddet fra 2. juli 2011 med 135 mm og et døgn den 31. august 2014 med 127 mm. De kom med kun tre års mellemrum. Nummer tre på listen er 77 mm fra 9. juli 1931. De to nye rekorder er altså næsten dobbelt så store som noget, der var målt i de 137 år før.³

To begivenheder er ikke nok til at påvise en tendens. Kraftige byger er meget lokale, så én station kan ramme eller misse dem. Målestedet er flyttet undervejs, og DMI har ikke testet den sammensatte serie for, om flytningen har påvirket tallene.³

Grafik: Klimaleksikon. Data: DMI, Report 21-02 og DMI's åbne klimadata (station 5735). Hentet 4. november 2026. Datagrundlag.

Varmere luft, kraftigere regn

Varmere luft kan rumme mere vanddamp. Når der falder ekstrem nedbør, er der derfor mere vand at give af. IPCC forventer, at ekstrem døgnnedbør globalt bliver omkring 7 procent kraftigere for hver grads global opvarmning. Hyppigheden og intensiteten af kraftig nedbør er steget siden 1950'erne over det meste af det landareal, hvor der er data nok til at vurdere det, og menneskeskabte klimaændringer er sandsynligvis den vigtigste årsag.⁴

Varmeekstremer og nedbørsekstremer

Det er praktisk talt sikkert, at varmeekstremer, herunder hedebølger, er blevet hyppigere og kraftigere over de fleste landområder siden 1950'erne. Kuldeekstremer er blevet sjældnere og mildere. Nogle varmeekstremer i det seneste årti ville have været ekstremt usandsynlige uden menneskets påvirkning af klimaet.⁴

En meget varm dag, der i klimaet før 1900 kom én gang på 50 år over land, kommer nu ved omkring en grads global opvarmning 4,8 gange så ofte. Ved 2 grader kommer den 13,9 gange så ofte og er omkring 2,7 grader varmere. Kraftig døgnnedbør, der før kom én gang på 10 år, kommer nu 1,3 gange så ofte. Ved 2 grader kommer den 1,7 gange så ofte og er omkring 14 procent kraftigere.⁵ Varmeekstremerne stiger altså langt mere i hyppighed end nedbørsekstremerne. Tallene for 1,5 og 4 grader kan ses i grafen nedenfor.

Grafik: Klimaleksikon. Data: IPCC AR6, arbejdsgruppe I, figur SPM.6 (2021). Datagrundlag.

Skyldtes det klimaændringerne?

Det enkelte vejr har altid mange årsager. Forskere kan i dag beregne, hvor meget klimaændringerne har gjort en bestemt type begivenhed mere sandsynlig eller kraftigere. Feltet kaldes attributionsforskning (på engelsk extreme event attribution). Gruppen World Weather Attribution laver sådanne hurtige analyser.⁶

I juli 2021 gav en til to døgns voldsom regn oversvømmelser i Tyskland og Belgien, blandt andet i Ahr-dalen. Mindst 184 mennesker døde i Tyskland og 38 i Belgien. World Weather Attribution vurderede, at klimaændringerne havde gjort en sådan regnhændelse i regionen mellem 1,2 og 9 gange mere sandsynlig, og 3 til 19 procent kraftigere. Oversvømmelsen skyldtes også, at jorden var våd i forvejen, og lokale forhold i floddalene. Klimaet ændrer chancen for en bestemt type begivenhed, mens den enkelte begivenhed afhænger af mange årsager.⁶

GerritR. CC BY-SA 4.0. Wikimedia Commons.

Rekorderne i København i 2011 og 2014 går i den retning, forskningen forventer, men to regnskyl kan ikke alene vise en tendens.