Mad og klima

Det indeholder sættet

Del 1: Hvad er et klimaaftryk?

Alt, hvad vi spiser, har givet udledning af drivhusgasser, før det ligger på tallerkenen. I denne del lærer du, hvordan man måler det, og hvorfor nogle fødevarer belaster klimaet langt mere end andre.

Eleverne lærer:

• Et klimaaftryk tæller alle drivhusgasser fra hele varens liv, regnet om til CO₂e.
• Fødevarer fra drøvtyggere, som oksekød og ost, har det største aftryk, fordi køerne danner metan.
• Hvad vi spiser, betyder mere for klimaet end hvor langt maden er transporteret.

Bygger på opslagene Klimaaftryk, Metan (CH₄).

Del 2: Køer og metan

Oksekød har det største klimaaftryk af alle fødevarerne i del 1, og forklaringen er især én gas: metan. I denne del lærer du, hvor metan kommer fra, hvorfor den opvarmer så kraftigt, og hvorfor den samtidig forsvinder forholdsvis hurtigt igen.

Eleverne lærer:

• Metan (CH₄) dannes, når organisk materiale nedbrydes, hvor der er meget lidt ilt, fx i vådområder og i køers fordøjelse, og slipper ud ved udvinding af naturgas, olie og kul.
• Mennesker udleder nu mere metan end naturen, og koncentrationen er den højeste i mindst 800.000 år.
• Metan opvarmer langt mere end CO₂ pr. kilo, men forsvinder efter omkring 12 år. Derfor virker det hurtigt at skære ned på den.

Bygger på opslagene Metan (CH₄).

Del 3: Landbrugets drivhusgasser

Metan fra køerne er kun en del af historien. Landbruget udleder også lattergas og CO₂, og samtidig er det et af de erhverv, klimaforandringerne rammer hårdest. I denne del ser du, hvor meget landbruget betyder for klimaet i verden og i Danmark.

Eleverne lærer:

• Landbruget udleder tre drivhusgasser: metan fra husdyr og gødning, lattergas fra kvælstof i gødning og CO₂ fra maskiner og fra skov, der ryddes til marker.
• Landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse stod i 2019 for 22 procent af verdens udledning. I Danmark står landbruget for over en tredjedel.
• Klimaforandringerne kan give større høst i Danmark, men mindre høst mange steder, hvor der i forvejen mangler mad.

Bygger på opslagene Landbrug.

Del 4: Skoven og tallerkenen

I del 1 så du, at klimaaftrykket af oksekød også tæller presset for at rydde skov andre steder i verden. I denne del ser du, hvorfor det betyder noget for klimaet, når skov bliver til mark og græsning, og hvordan det hænger sammen med maden på din tallerken.

Eleverne lærer:

• Skov er et kulstoflager. Når den fældes og brændes, slipper CO₂ ud, og der optages mindre CO₂ ved fotosyntese.
• Afskovningen er faldet siden 1990'erne, men der forsvinder stadig millioner af hektar skov om året.
• Næsten al afskovning skyldes landbrug: marker og græsning til husdyr. Derfor hænger maden i Danmark sammen med skovene andre steder.

Bygger på opslagene Afskovning.

Eksempler på opgaver

Hvert kopiark har 6–8 opgaver med skrivelinjer og felter til beregninger. Her er de første fra hvert ark:

Kopiark 1: Klimaaftrykket af en aftensmad

• Se på figur 1. Hvilken fødevare har det største klimaaftryk, og hvilken har det mindste? Hvor mange gange større er det største end det mindste?
• En familie på fire spiser frikadeller af 500 g hakket oksekød med 1 kg kartofler. Hvad er klimaaftrykket af kød og kartofler tilsammen?

Kopiark 2: Regn med metan

• Nævn tre naturlige og tre menneskeskabte kilder til metan.
• Hvorfor dannes der metan i vådområder? Brug ordene ilt, mikroorganismer og organisk materiale.

Kopiark 3: Landbrug, lattergas og afgifter

• Udfyld skemaet: hvilke tre drivhusgasser udleder landbruget, og hvor kommer hver af dem fra?
• Se på figur 3. Hvor stor en del af verdens udledning kom fra landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse? Hvilke sektorer udledte mere?

Kopiark 4: Skov, kød og foder

• Forklar med dine egne ord, hvad afskovning er, og nævn tre ting, en skov kan blive fældet for.
• Afskovning kan give en lokal afkøling på kort sigt, men global opvarmning på lang sigt. Forklar hvorfor. Brug ordene albedo og kulstoflager.

Afsluttende opgave: En klimavenlig skolefrokost

I skal lave en ugeplan med fem frokoster til skolens kantine, som både mætter og har et lavt klimaaftryk.

Fag, klassetrin og Fælles Mål

8.–9. klasse · geografi, biologi og fysik/kemi · 4–6 lektioner. Sættet arbejder med disse bindende kompetencemål efter 9. klassetrin, som står ens i de tre fag:

• Perspektivering: Eleven kan perspektivere geografi / biologi / fysik/kemi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.
• Kommunikation: Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi / biologi / fysik/kemi.
• Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i geografi / biologi / fysik/kemi.

Lærervejledningen nævner også de vejledende færdigheds- og vidensmål, sættet støtter.

Lektionsplan