Klima og verdensmålene

Det indeholder sættet

Del 1: Klimaindsats og Parisaftalen (Verdensmål 13)

Klimaforandringer stopper ikke ved landegrænser. Derfor har næsten alle verdens lande lavet en fælles aftale om at begrænse den globale opvarmning. I denne del lærer du, hvad Parisaftalen siger, og hvorfor der er stor forskel på 1,5 og to graders opvarmning.

Eleverne lærer:

• Parisaftalen fra 2015 skal holde opvarmningen et godt stykke under to grader og arbejde for at begrænse den til 1,5 grader.
• Hvert land bestemmer selv sit bidrag (NDC), som skal skærpes hvert femte år, men målene kan ikke håndhæves med sanktioner.
• Med de politikker, landene fører i dag, peger verden mod omkring 3,1 graders opvarmning, og hver tiendedel af en grad betyder noget, fx for koralrevene.

Bygger på opslagene Parisaftalen, Vippepunkter.

Del 2: Bæredygtig energi (Verdensmål 7)

Når fossile brændstoffer brændes af for at give energi, udledes der CO₂. Derfor er energien et af de vigtigste steder at begrænse udledningen. I denne del lærer du, hvad vedvarende energi er, hvor langt verden og Danmark er nået, og hvilke andre veje der er til en grøn omstilling.

Eleverne lærer:

• Vedvarende energi kommer fra kilder, der fornys naturligt, som sol, vind, vand, jordvarme og biomasse.
• I 2024 gav vind og sol for første gang mere strøm end vandkraft, og Danmark fik næsten halvdelen af sin energi fra vedvarende energi.
• Den grønne omstilling handler om at mindske udledningen, fjerne CO₂ fra atmosfæren og ændre vaner, men biomasse og CO₂-lagring har forbehold.

Bygger på opslagene Vedvarende energi, Grøn omstilling.

Del 3: Livet i havet (Verdensmål 14)

Havet har hjulpet os ved at optage en stor del af den CO₂, vi har udledt. Men det har en pris for livet i havet. I denne del lærer du, hvad havforsuring er, hvad der sker kemisk, og hvorfor det rammer dyr med skaller af kalk.

Eleverne lærer:

• Havet har optaget omkring en fjerdedel af menneskets CO₂, og det har gjort havets overflade surere.
• Når CO₂ opløses i havvand, dannes kulsyre, der afgiver brintioner, så pH falder. Havet er stadig basisk, men bevæger sig mod det sure.
• Brintionerne binder karbonationer, så koraller, muslinger og snegle får sværere ved at bygge skaller og skeletter af kalk.

Bygger på opslagene Havforsuring.

Del 4: Hvem betaler for udledningen? (Verdensmål 12)

Når nogen udleder CO₂, rammer følgerne alle. En måde at lade de ansvarlige betale på er at lægge en afgift på udledningen. I denne del lærer du, hvordan en CO₂-afgift virker, og hvordan Danmark og EU bruger den.

Eleverne lærer:

• En CO₂-afgift gør det dyrere at udlede CO₂, så de ansvarlige betaler en del af regningen, og vedvarende energi får en fordel.
• Danmark indfører afgifter på virksomheders udledning fra 2025 og på landbrugets husdyr fra 2030. EU har et kvotesystem for kraftværker og industri.
• En afgift i ét land kan få produktionen til at flytte. Derfor virker afgifter bedst, når de gælder for alle lande, og EU lægger nu en pris på CO₂ i importerede varer.

Bygger på opslagene CO2-afgift.

Eksempler på opgaver

Hvert kopiark har 6–8 opgaver med skrivelinjer og felter til beregninger. Her er de første fra hvert ark:

Kopiark 1: Parisaftalen

• Hvornår og hvor blev Parisaftalen vedtaget, og hvor mange parter er med?
• Parisaftalen har to temperaturmål. Forklar med dine egne ord, hvad forskellen på dem er.

Kopiark 2: Energi og grøn omstilling

• Hvad betyder det, at en energikilde er vedvarende? Nævn fire vedvarende energikilder.
• Se på figur 2. Hvor mange procent af verdens el kom fra vandkraft, vind og sol tilsammen i 2024?

Kopiark 3: Havforsuring

• Hvor stor en del af menneskets CO₂ har havet optaget, og hvor kommer den CO₂ fra?
• Forklar i tre trin, hvad der sker, når CO₂ opløses i havvand. Brug ordene kulsyre, brintioner og pH.

Kopiark 4: CO₂-afgifter

• Hvad er ideen med en CO₂-afgift? Forklar med dine egne ord.
• Hvorfor giver en CO₂-afgift vedvarende energi en fordel?

Afsluttende opgave: Klimatopmøde i klassen

I skal holde jeres eget klimatopmøde ligesom COP21 i Paris, hvor Parisaftalen blev vedtaget. Hver gruppe er et land eller en aktør.

Fag, klassetrin og Fælles Mål

8.–9. klasse · geografi, biologi og fysik/kemi · 5–7 lektioner. Sættet arbejder med disse bindende kompetencemål efter 9. klassetrin, som står ens i de tre fag:

• Perspektivering: Eleven kan perspektivere geografi / biologi / fysik/kemi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.
• Kommunikation: Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi / biologi / fysik/kemi.
• Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i geografi / biologi / fysik/kemi.

Lærervejledningen nævner også de vejledende færdigheds- og vidensmål, sættet støtter.

Lektionsplan