Metan, som har et 34 gange højere drivhuspotentiale end kuldioxid, dannes blandt andet i maverne på drøvtyggere, f.eks. hos køer.
Omregningsfaktoren der viser effekten af en drivhusgas på den globale opvarmning angivet som den tilsvarende mængde kuldioxid.
Kuldioxid-ækvivalenten er tæt forbundet med drivhuspotentialet. Faktisk er kuldioxid-ækvivalenten en størrelse, som for en bestemt sammensætning og mængde af drivhusgas angiver mængden af CO2, der ville have samme drivhuspotentiale over et givet tidsrum (normalt 100 år).
Det betyder, at kuldioxid-ækvivalenten er et tidsafhængigt mål for strålingspåvirkning. Den måler således den effekt udledningen af en bestemt gas vil have i løbet af 100 år sammenlignet med effekten af en tilsvarende mængde CO2 vil have i samme periode. For eksempel betyder det for metan, at der tages højde for dens højere drivhuspotentiale. Samtidig tages der i kuldioxid-ækvivalenten højde for, at metan over tid nedbrydes til CO2, som også er en drivhusgas.
Kuldioxid-ækvivalenten for en gas findes ved at gange dens masse og drivhuspotentiale. For eksempel er drivhuspotentialet for metan over 100 år på 34. Det betyder, at kuldioxid-ækvivalenten for udledningen af en million tons metan er udledningen af 34 tons kuldioxid.
Kuldioxid-ækvivalenten er derfor en praktisk måde at sammenligne forskellige former for emission, når man skal indgå internationale aftaler og i den forbindelse forsøger at finde de vigtigste områder at tage fat for at begrænse den globale opvarmning.