Drøvtyggere som for eksempel køer producerer metan ved deres fordøjelse.
U.S. Department of Agriculture, Public Domain.
Metan er en drivhusgas som skabes både naturligt og af mennesker. Den kemiske formel er:
CH4
Analyser af iskerner har vist, at koncentrationen af metan i atmosfæren i dag er mere end dobbelt så høj som før den industrielle revolution. Denne forøgelse er sandsynligvis menneskeskabt.
Drivhuspotentialet for metan er betydeligt højere end for CO2, men metan er dog ikke tilstede i samme størrelsesorden i atmosfæren.
Kilder til metan
Vådområder er den største naturlige kilde til metan. I vådområderne er jorden mættet med vand og koncentrationen af ilt er meget lav. Her nedbrydes organisk materiale af mikroorganismer og ved denne proces dannes metan.
Også processer i havet bidrager til den naturlige produktion af metan.
Og måske mere overraskende så bidrager visse insekter også betydeligt til den naturlige produktion af metan, for eksempel termitters fordøjelse af føde. Nyere undersøgelser viser dog, at bakterier i termitternes bo nedbryder omkring halvdelen af den metan, som termitterne producerer, inden den når ud i atmosfæren.
Den menneskeskabte produktion af metan overgår nu den naturlige. Under boring efter og udtrækning af naturgas, olie og kul slipper betydningsfulde mængde metan ud i atmosfæren.
Også landbrug, ikke mindst kvægbrug, bidrager i meget betydelig grad til udslip af metan. Drøvtyggere producerer metan som en del af deres fordøjelse, og metan siver ud af møg.
Endelig slipper der metan ud i forbindelse med behandling af affald på stor skala, i forbindelse med ris-marker og i forbindelse med afbrænding af biomasse.
Store mængder metangas kan frigives ved optøning
Der findes betydelige mængder metan aflejret under Jordens overflade. Dette består af såkaldte metanhydrater, der bedst kan beskrive som metanholdig is. Der er fundet store mængder metanhydrater under havbunden. Der frigives kontant en mindre mængde metan fra disse aflejringer, hvilket bidrager til den naturlige produktion af metan. Det frygtes dog at stigende temperaturer kan give en hurtig og udbredt optøning af metan-isen, som så vil give en kraftig øgning i metan-frigivelsen fra havbunden til atmosfæren. Eftersom metan er en meget potent drivhusgas, kan dette medføre positiv feedback med accelererende global opvarmning.
Der er en tilsvarende bekymring for at permafrosten i de arktiske egne skal tø. I områder med permafrost (jord der er permanent frossen) sker nedbrydningen af organisk materiale meget langsomt eller slet ikke. Ved en optøning kan nedbrydningen dog pludselig øges kraftigt, og i vådområder kan det føre til udledning af store mængder metangas.