Stern-rapporten er en undersøgelse af klimaforandringernes økonomiske konsekvenser. Rapporten, som udkom i 2006, blev udarbejdet af et hold ledet af den tidligere cheføkonom i Verdensbanken Sir Nicholas Stern på bestilling af den britiske regering. Formålet med rapporten var at give et overblik over de økonomiske udfordringer i forbindelse med klimaforandringer. Hovedkonklusionen var, at omkostningerne ved at handle nu for at undgå de værste effekter af klimaforandringer er langt mindre end de fremtidige omkostninger, hvis man ikke gør noget. Stern-rapporten vurderer, at omkostningen, ved at reducere udledningen af drivhusgasser for at undgå de værste effekter af klimaforandringer, vil være cirka 1 procent af det globale bruttoprodukt (dette estimat er siden blevet opdateret til 2 procent). Omvendt vurderes det i rapporten, at mangel på handling kan ende med at koste op imod 20 procent af det globale bruttoprodukt årligt på grund af klimaforandringer. En reduktion af drivhusgasudledningen på 25 procent i år 2050 anbefales for at stabilisere drivhusgasserne på et niveau, som vil forhindre de værste konsekvenser af klimaforandring. En række muligheder anbefales for at opnå reduktionen af drivhusgasudledningen. Dette inkluderer blandt andet større investeringer i renere energikilder, brug af vedvarende energi, højere skat på fossile brændstoffer, og uddannelse af offentligheden omkring klimaforandring. Endelig opfordrer rapporten til et internationalt samarbejde i stedet for at de enkelte lande forsøger at håndtere klimaændring hver især. Nogle kritikere af rapporten mener, at den undervurderer omkostningerne ved forebyggende foranstaltninger. Men samtidigt hævder andre, at estimaterne for fremtidige omkostninger forårsaget af klimaforandringer er for lave.