Klimaforandringer

Klimaforandringer - hvad er årsagerne og hvad kan vi gøre ved det.

Et af tidens store spørgsmål handler om klimaets og dets udvikling over tid. Og naturligvis om menneskelig aktivitet påvirker klimaet.

Siden industrialiseringen er vi dels blevet mange, mange flere mennesker på Jorden, og dels har den teknologiske udvikling gjort os i stand til at bruge meget mere energi på grund af diverse maskiners forbrug af brændstof.

Det har både sikret os nogle historisk gode levevilkår med varme boliger, også om vinteren, og muligheder for at rejse rundt og besøge fjerne egne. Vi har isoleret og selv mere fra naturen på godt og ondt.

Til gengæld påvirker vores tilstedeværelse naturen mere end tilfældet var det befolkningstallet var mikroskopisk sammenlignet med i dag. Vores energiforbrug er vokset så meget, og vi er nu så mange mennesker at det er relevant at så på menneskeskabte klimaforandringer. Men først skal vi have defineret klimaforandringer.

Definition på klimaforandringer

Klimaforandringer er ændring i klimaet over tid. Klimaet har naturligvis altid ændret sig, men når vi taler om klimaforandringer i dag, så hentyder vi typisk til at klimaet nu ændrer sig i et højere tempo end det tidligere typisk gjorde op gennem Jordens lange historie.

Derfor er definitonen på, og den daglige forståelse af, ordet 'klimaforandringer' tæt knyttet til menneskeskabt klimaændring. Altså en klimaændring som konsekvens af menneskelig aktivitet her på kloden.

Det korrekte navn for klimaforandringer er egentligt klimaændring. Men i dag er ordet klimaforandringer mere udbredt. Uanset om man bruger det ene eller det andet ord, så handler det om klimaet - og hvordan dette ændrer sig over tid.

Årsager til klimaforandringer

Der er mange naturlige og menneskeskabte årsager til klimaforandringer. I det hele taget er klimaet en kompliceret størrelse som påvirkes af et stort antal faktorer. Du kan læse om de mange forskellige årsager til klimaforandringer her på Klimaleksikon.

Videnskabsfolk bliver med tiden klogere på årsagerne til klimaforandringer og kan tegne et stadigt mere præcist billede af dette komplekse problem. Følg godt med, for der kommer hele tiden ny viden frem og billedet af klimaforandringer forandrer sig også med tiden. Og det gør de relative bidrag for naturlige og menneskeskabte kilder til klimaforandring også.

Smeltevandsflod på Grønlands indlandsis. Det ferske smeltevand, som løber ud i havet, kan måske på sigt forstyrre den termohaline cirkulation.

Indhold

Klimaændring

Ændring i globalt klima over lang tid. Klimaændringer måles i temperaturfald og temperaturstigninger i atmosfæren. I nogle perioder kan temperatursvingningerne være ret små, mens de i andre perioder kan være kraftige. Når den globale temperatur stiger over en periode, kalder man det global opvarmning. Et længerevarende fald i temperatur bliver betegnet en istid. Klimaændringer kan både have naturlige årsager og være menneskeskabte. Af rent naturlige årsager til klimaændringer kan nævnes vulkanaktivitet, oceanisk variabilitet, og udsving i solaktivitet. Udsving i temperaturer forårsaget af disse faktorer, omtaler man som naturlige variationer i klimaet. De fleste eksperter er enige om, at hovedparten af de temperaturstigninger, vi på det seneste har oplevet, skyldes udledningen af drivhusgasser. Der er sket en betragtelig stigning i udledningen af drivhusgasser siden den industrielle revolution. Stigningen skyldes menneskelige aktiviteter. Det meste af stigningen er en konsekvens af mere CO2 i atmosfæren som følge af brugen af fossilt brændstof. Mængden af metan i atmosfæren er også steget meget siden industrialiseringen. I dag stammer over halvdelen af al metan-udledning fra menneskelige aktiviteter. En væsentlig del af klimaændringerne skyldes processer som både forekommer naturligt og som mennesker bidrager væsentligt til: Aerosoler, glaciation og albedo. Mange gange accelererer mennesker de naturlige processer. Forudsigelser om klimaændringer langt ud i fremtiden laves ved hjælp af klimamodeller. Supercomputere arbejder med gigantiske mængder af data fra fortiden og nutiden i modellen for at give et bud på, hvordan klimaet vil arte sig årtier og endda århundreder ud i fremtiden. Modeller med kortere forudsigelser bruger meteorologer til at lave vejrudsigter. Studiet af klima og klimaændring kalder man klimatologi, og feltet indeholder de faktorer, der kan indvirke på klimaet i væsentlig grad. UNFCCC definerer klimaændring meget snævert, som klimaændring forårsaget af menneskets aktiviteter. Derfor indeholder UNFCCCs definition kun de ændringer, der er sket i nyere tid.

Global opvarmning

Opvarmningen af havene og atmosfæren nær jordens overflade.

Temperaturoptegnelser baserede på direkte målinger viser, at den gennemsnitlige globale temperatur er steget 0,74 grader Celsius gennem de sidste hundrede år. Det meste af denne stigning er sket siden 1970erne. Optegnelsen viser også, at 11 af de 12 varmeste år har været inden for de sidste 12 år.

Den globale overfladetemperatur bestemmes ud fra temperaturaflæsninger fra adskillige tusinde vejrstationer, skibe og - i nyere tid - også satellitter. Aflæsningerne afslører nogle regionale forskelle i de temperaturændringer, der er sket. Opvarmningen har været mest markant i det indre Asien og i det nordlige Amerika, hvorimod nogle enkelte områder faktisk er blevet køligere, inklusiv dele af Nordatlanten.

Generelt har opvarmningen i nyere tid (siden 1970erne) været kraftigere over land end over havene, idet havene kan optage mere varme og lettere afgive den igen via fordampning. Eftersom den nordlige halvkugle indeholder større landmasser end den sydlige, sker opvarmningen hurtigere her.

Selvom man ikke har ligeså mange temperaturoptegnelser for atmosfæren som for overfladen, viser målinger fra vejrballoner og satellitter også en stigning i den nedre atmosfæres (troposfæren) temperatur.

Ifølge FN's klimapanel Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) skyldes den seneste globale opvarmning højest sandsynligt en menneskeskabt forøgelse af drivhusgasser i atmosfæren, først og fremmest kuldioxid (CO2).

Menneskeskabt global opvarmning kan blive yderligere forstærket af positive feedback mekanismer - som for eksempel øget indhold af vanddamp i atmosfæren på grund af øget fordampning.

Videnskabsfolk har ved hjælp af klimamodeller forudsagt fremtidige tendenser for global opvarmning. Modellerne estimerer, at den globale overflade temperatur vil være mellem 1,1 og 6,4 grader Celsius højere ved slutningen af det 21. århundrede. Forudsigelserne afhænger af de faktiske udledninger af drivhusgasser i fremtiden, men de viser alle stigende temperaturer.

Global opvarmning har en række negative følger herunder øget afsmeltning fra gletsjere, øget havniveau, tab af biodiversitet, og mere ekstremt vejr.

Der er en vis debat om mekanismerne bag global opvarmning. Nogle mener, at den ikke skyldes menneskets aktiviteter, og andre mener, den slet ikke eksisterer.

Betegnelsen "Global opvarmning" og "Klimaændring" bruges nogle gang til at beskrive det samme, men er faktisk to forskellige ting. Hvor "Global opvarmning" henviser til øgede globale temperaturer, beskriver "Klimaændring" også for eksempel nedbør og vind.

Læs om mere om det historiske aspekt i debatten over global opvarmning.

Klima

Klima er det gennemsnitlige vejr over en længere periode, normalt 30 år.

Landbrug

Klima og vejr har altid været af stor betydning for landbruget. Med den voksende befolkning tyder noget nu på, at landruget også spiller en rolle i klimaforandringerne.

Fotosyntese

Processen hvorved nogle, fotosyntetiske, organismer udnytter energien i sollys til at producere sukkerstoffer.

Tilpasning til global opvarmning

Handlinger og strategier der sigter mod at minimere den effekt de skadelige konsekvenser af global opvarmning vil få på mennesker og natur.

Stern-rapporten

Stern-rapporten er en undersøgelse af klimaforandringernes økonomiske konsekvenser. Rapporten, som udkom i 2006, blev udarbejdet af et hold ledet af den tidligere cheføkonom i Verdensbanken Sir Nicholas Stern på bestilling af den britiske regering.

Temperaturoptegnelser

Et datasæt af temperaturmålinger som strækker sig over et vist tidsrum. Bruges til at vise fortidige klimaforandringer. Pålidelige temperaturoptegnelser er afgørende for klimaforskning. Men faktiske temperaturaflæsninger er kun foretaget siden det 19. århundrede.

Klimaændring

Ændring i globalt klima over lang tid. Klimaændringer måles i temperaturfald og temperaturstigninger i atmosfæren. I nogle perioder kan temperatursvingningerne være ret små, mens de i andre perioder kan være kraftige.

Tilmelding til Klimaforandringer