Klimaforandringer

Klimaforandringer: hvad er årsagerne, og hvad kan vi gøre ved det?

Et af tidens store spørgsmål handler om klimaet og dets udvikling over tid. Og naturligvis om menneskelig aktivitet påvirker klimaet.

Siden industrialiseringen er vi dels blevet mange, mange flere mennesker på Jorden, og dels har den teknologiske udvikling gjort os i stand til at bruge meget mere energi på grund af diverse maskiners forbrug af brændstof.

Det har både sikret os nogle historisk gode levevilkår med varme boliger, også om vinteren, og muligheder for at rejse rundt og besøge fjerne egne. Vi har isoleret os selv mere fra naturen på godt og ondt.

Til gengæld påvirker vores tilstedeværelse naturen mere, end da befolkningstallet var mikroskopisk sammenlignet med i dag. Vores energiforbrug er vokset så meget, og vi er nu så mange mennesker, at det er relevant at se på menneskeskabte klimaforandringer. Men først skal vi have defineret klimaforandringer.

Definition på klimaforandringer

Klimaforandringer er ændring i klimaet over tid. Klimaet har naturligvis altid ændret sig, men når vi taler om klimaforandringer i dag, så hentyder vi typisk til, at klimaet nu ændrer sig i et højere tempo, end det tidligere typisk gjorde op gennem Jordens lange historie.

Derfor er definitionen på, og den daglige forståelse af, ordet 'klimaforandringer' tæt knyttet til menneskeskabt klimaændring. Altså en klimaændring som konsekvens af menneskelig aktivitet her på kloden.

Det korrekte navn for klimaforandringer er egentlig klimaændring. Men i dag er ordet klimaforandringer mere udbredt. Uanset om man bruger det ene eller det andet ord, så handler det om klimaet, og hvordan det ændrer sig over tid. Når man vil understrege, hvor alvorlige forandringerne er, taler man også om klimakrisen.

Årsager til klimaforandringer

Klimaet påvirkes af naturlige forhold som ændringer i Jordens bane om Solen (Milanković-cykler), svingninger i Solens aktivitet, store vulkanudbrud og naturlige svingninger i havet, for eksempel El Niño. Siden omkring 1750 er mængden af CO₂, metan og lattergas, som kaldes drivhusgasser, steget i atmosfæren, og stigningen skyldes utvetydigt menneskers aktiviteter, især afbrænding af kul, olie og gas og ændret brug af land som skovrydning.¹ FN's klimapanel IPCC konkluderer, at det er utvetydigt, at mennesker har opvarmet atmosfæren, havet og landjorden.¹ Jordens overflade var i perioden 2011 til 2020 1,09 grader varmere end i perioden 1850 til 1900. Det bedste skøn for den menneskeskabte del af opvarmningen frem til årene 2010 til 2019 er 1,07 grader. De naturlige faktorer har i samme periode ændret temperaturen med mellem minus 0,1 og plus 0,1 grader. Opvarmningen er altså næsten udelukkende menneskeskabt.¹ Drivhusgasserne har bidraget med en opvarmning på mellem 1,0 og 2,0 grader, mens luftforurening med små partikler, kaldet aerosoler, har kølet med mellem 0,0 og 0,8 grader.¹

Konsekvenser

Klimaforandringerne har allerede ført til flere hedebølger, mere kraftig nedbør og tørke mange steder, et stigende havniveau og skader på natur og mennesker. De mest sårbare samfund rammes hårdest, og risikoen vokser med hver ekstra smule opvarmning.² Læs mere i opslaget Konsekvenser af klimaforandringer.

Hvad kan vi gøre?

Der er to slags svar på klimaforandringerne. Det ene er at begrænse udledningen af drivhusgasser, så opvarmningen bliver mindre. Det andet er klimatilpasning, hvor samfundet indrettes, så skaderne bliver mindre.² Med Parisaftalen fra 2015 har landene sat sig som mål at holde opvarmningen et godt stykke under to grader og stræbe efter 1,5 grader.³ Danmark har med klimaloven et bindende mål om, at udledningen i 2030 skal være 70 procent lavere end i 1990.⁴

Kilder

1. IPCC (2021): Climate Change 2021: The Physical Science Basis. Summary for Policymakers, A.1 og A.1.1–A.1.3.
2. IPCC (2023): Climate Change 2023: Synthesis Report. Summary for Policymakers, A.2 og B.2.
3. Parisaftalen (2015), artikel 2.
4. Aftale om klimalov af 6. december 2019.