Keelingkurven over atmosfærens indhold af kuldioxid målt siden 1958 på Mauna Loa, Hawaii.
En graf som viser atmosfærens stigende indhold af kuldioxid, CO2.
Grafen er opkaldt efter den nu afdøde Dr. Charles David Keeling, som stod i spidsen for det første CO2-overvågningsprogram i 1958 på Sydpolen og på toppen af Mauna Loa vulkanen på Hawaii. Begge disse steder blev valgt på grund af deres afsides beliggenhed langt fra menneskelig påvirkning. På grund af finansieringsproblemer var det i sidste ende kun målingerne på Mauna Loa, som fortsatte.
Med de detaljerede målinger blev det for første gang dokumenteret, at atmosfærens steg. I dag, over 60 år senere, er Keelingkurven også unik, da den udgør den længste, uafbrudte optegnelse over CO2 indhold.
Målingerne har også, lidt overraskende, vist, at den atmosfæriske koncentration af CO2 har en naturlig svingning i løbet af året. Denne variation i løbet af året skyldes forskelle i planternes fotosyntese fra årstid til årstid. I foråret når planterne begynder at lave fotosyntese, falder indholdet af CO2, mens det omvendt stiger igen i efteråret, når planterne dør og forgår.
Resultaterne fra Keeling's program vakte med tiden stor opsigt og gav inspiration til forskning i betydningen af det stigende CO2 indhold på klimaet. Andre lignende CO2-overvågningsstationer har bekræftet den CO2-udvikling, som Keeling's målinger viser.
I dag suppleres de målingerne fra de faste målestationer, som den på Mauna Loa, af et omfattende monitoreringsprogram af atmosfæren. Der indsamles og analyseres således luftprøver rundt om på kloden hver uge.