Folkets Klimamarch i Aarhus den 2. juni 2024.
Klimakrisen er ifølge Den Danske Ordbog en verdensomspændende miljømæssig og politisk krise som følge af menneskeskabte ændringer i Jordens klima.1 Ordet bruges om den globale opvarmning og dens følger, når man vil understrege, at situationen er alvorlig og kræver handling.12 Klimaforskerne i FN's klimapanel IPCC bruger i deres rapporter betegnelsen klimaforandringer (climate change).3
Ordet
Den Danske Ordbogs ældste citat med ordet er fra dagbladet Information i 2006: "I årtier har miljøfolk advaret om en kommende klimakrise."1 I maj 2019 bad den britiske avis The Guardian sine journalister om at skrive "climate emergency, crisis or breakdown" i stedet for "climate change", fordi avisen mente, at "climate change" lyder for mildt. Avisen begyndte også at skrive "global heating" i stedet for "global warming".2 I november 2019 erklærede Europa-Parlamentet en klima- og miljønødsituation.4 Ordet er altså et udtryk for en vurdering af, hvor alvorlige klimaforandringerne er. Selve fænomenet er det samme, som andre kalder klimaforandringer eller global opvarmning.2
Hvad dækker klimakrisen over?
Mennesker har med udledning af drivhusgasser opvarmet Jorden. I 2011–2020 var Jordens overflade i gennemsnit 1,1 grader varmere end i 1850–1900.3 Klimaforandringerne har allerede ført til udbredte skader på natur og mennesker, og de mest sårbare samfund rammes hårdest. Risikoen vokser med hver ekstra smule opvarmning.3 Klimaforandringerne kan begrænses ved at skære i udledningen af drivhusgasser, og en del af skaderne kan mindskes gennem klimatilpasning.3
The Guardian (17. maj 2019): "Why the Guardian is changing the language it uses about the environment". ↩ ↩ ↩
IPCC (2023): Climate Change 2023: Synthesis Report. Summary for Policymakers, afsnit A.1–A.2 og B.2. ↩ ↩ ↩ ↩
Europa-Parlamentet: beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljønødsituationen. ↩
Læring