Klimazoner

Klimazoner er områder på Jorden med nogenlunde samme klima, det vil sige samme mønster i temperatur og nedbør gennem året.¹ Den enkleste inddeling er den astronomiske. Den deler Jorden i fem zoner: en tropisk zone omkring ækvator, to tempererede zoner og to polare zoner. Grænserne er vendekredsene og polarcirklerne.¹ Vendekredsene ligger på omkring 23,5 grader nordlig og sydlig bredde. Mellem dem kan solen stå lodret på himlen.² Vinde, havstrømme og fordelingen af land og hav gør, at de virkelige klimazoner kun groft følger den astronomiske inddeling.¹

Köppens klimazoner

Det mest brugte system i verden er Köppen-Geiger-systemet. Den første udgave blev lavet i slutningen af 1800-tallet af klimaforskeren Wladimir Köppen.³ Systemet bygger på, at klimaet er det, der bestemmer mest for, hvilke planter der vokser hvor.³ Der er fem hovedtyper, som hver har et stort bogstav. A er tropisk, hvor den koldeste måned har mindst 18 grader i gennemsnit. B er tørt, hvor nedbøren er så lille, at der bliver ørken eller steppe. C er tempereret, hvor den koldeste måned ligger mellem 0 og 18 grader og den varmeste over 10 grader. D er koldt, også kaldet kontinentalt, hvor den koldeste måned ligger på 0 grader eller derunder og den varmeste over 10 grader. E er polart, hvor selv den varmeste måned har 10 grader eller derunder.³

Et andet bogstav fortæller om nedbøren, for eksempel f for nedbør hele året uden tørtid, s for tør sommer og w for tør vinter. Et tredje bogstav fortæller om sommeren, for eksempel a for varm sommer og b for mild sommer.³ Danmark ligger i klimatypen Cfb, som er tempereret klima uden tørtid og med mild sommer.⁴ Der findes kort over Köppen-zonerne med en opløsning på en kilometer, lavet ud fra målinger af temperatur og nedbør.⁴

Klimazoner i den danske skole

I Danmark bruger man ofte Martin Vahls system fra 1904. Det deler Jorden i fire hovedzoner: polar, tempereret, subtropisk og tropisk.¹ Vahl brugte middeltemperatur, det vil sige gennemsnitstemperatur, i den koldeste og den varmeste måned som grænser. Det gjorde han, fordi temperaturen i vækstsæsonen, den periode hvor planterne vokser, og vækstsæsonens længde betyder mest for planterne. Grænserne kan ses i naturen, for eksempel ved skovgrænsen eller der, hvor der ikke længere er frost.¹ Hver zone deles i plantebælter efter, hvor meget nedbør der falder, og hvornår på året. I den tropiske zone er der regnskov, hvor det regner hele året, savanne, hvor der er tørtider, og ørken, hvor regnen ikke rækker. I den polare zone er der ingen varm sommer, og her vokser tundra.¹

Klimazonerne flytter sig

Fra perioden 1901–1930 til perioden 1991–2020 skiftede omkring fem procent af Jordens landområder (uden Antarktis) til en anden hovedtype i Köppen-systemet.⁴ Fra 1991–2020 til 2071–2099 forventes fem procent af landområderne at skifte hovedtype ved lave udledninger, otte procent ved mellemhøje og 13 procent ved høje udledninger.⁴ Ved mellemhøje udledninger ventes omkring 2,6 millioner km² at gå fra polart til koldt klima. Det svarer til et område på størrelse med Argentina.⁵

Beck, H.E. m.fl. (2023). CC BY 4.0. Wikimedia Commons.

Ifølge de samme kort forbliver Danmark i klimatypen Cfb frem til 2099, selv ved høje udledninger. Danmark bliver varmere, men ikke så meget, at landet skifter klimatype.⁴