Gå til hovedindhold
Hjem
Klimaleksikon

Main navigation

  • Opslag
  • Projektopgaven
  • Til læreren
  • Undervisningsmaterialer
  • Milesten
  • Udforsk klimaet

Brødkrumme

  1. Hjem

Temperaturoptegnelser

Af Lennart Kiil

Udskriv som PDF
Flere hvide målehytter med lameller står på en græsplæne ved en vejrstation.

Målehytter til termometre ved en vejrstation i Tarragona, hvor forskere sammenlignede forskellige typer. Hytterne skærmer termometrene mod sol og regn, så målingerne kan sammenlignes over mange år.

Project SCREEN, Center for Climate Change, Universitat Rovira i Virgili. CC BY 3.0. Wikimedia Commons.

Et datasæt af temperaturmålinger som strækker sig over et vist tidsrum. Bruges til at vise fortidige klimaforandringer. Pålidelige temperaturoptegnelser er afgørende for klimaforskning. Men faktiske temperaturaflæsninger er kun foretaget siden det 19. århundrede. Selvom disse er værdifulde data for klimaforskningen, er der behov for temperaturaflæsninger, der går meget længere tilbage for at klarlægge klimaets historie på vores planet. For at opnå længere temperaturoptegnelser bruges forskellige indirekte metoder. Disse kaldes også for 'proxier', og bruges som indikatorer for fortidens klimatiske forhold. Nogle af de metoder, man benytter, er: Iskerner: Lag fra de tykke islag i Antarktis eller Grønland analyseres for indhold af tunge vandmolekyler. Fordi tunge vandmolekyler kondenserer nemmere end normale vandmolekyler, er der en positiv korrelation mellem lufttemperatur og indholdet af tunge vandmolekyler i atmosfæren. Eftersom isen i gletsjerne oprindeligt fordampede fra havene, findes den samme korrelation der. Når klimaet er varmt, vil der være et højt indhold af tunge vandmolekyler i isen, og når det er koldt, vil indholdet være lavt. Længden af temperaturoptegnelserne fra iskerner afhænger af tykkelsen af isen. Nogle isprøver fra Antarktis går næsten 800.000 år tilbage. Pollenanalyse: Pollen er meget hårdfør og forgår ikke let. Planter producerer pollen i store mængder, og den spredes let af vinden. Hvor der dannes sedimenter, er der derfor ofte pollen tilstede i lagene. Den pollen, man finder i iskerner, tørvemoser, sø- og havsedimenter, kan fortælle noget om, hvilken type vegetation der eksisterede, da sedimentet blev dannet. Da klimaforandringer sandsynligvis påvirker vegetationen, kan pollenanalyser bruges som indikator på fortidens klima. Andre indirekte metoder inkluderer analyse af årringe i træer, koraller og fossiler. Fortidens klimaforandringer, som de ses i temperaturoptegnelserne, er fundamentale for at forstå og beskrive vor tids klima. Der er nogen kontrovers og uenighed omkring pålideligheden af metoderne beskrevet ovenfor.

Læring
Emner
Klimaforandringer
Temperature record

Gratis elevhæfter om klima

Elevhæfter med kopiark til 8.–9. klasse. Hent dem som PDF.

  • Klima og verdensmålene

    Elevhæfte (20 sider)PDF · 1,0 MB
  • Mad og klima

    Elevhæfte (20 sider)PDF · 0,7 MB

Lærervejledninger og alle undervisningsmaterialer

Undervisning

  • Til læreren
  • Undervisningsmaterialer
  • Verdensmålene
  • Projektopgaven om klima
  • Om Klimaleksikon

Redaktion og sekretariat

Lennart Kiil, cand.scient
Mikkel Houmøller, cand.scient
Thomas Hesselberg, Ph.d

Sekretariat

Kiils
sekretariat@klimaleksikon.dk. Telefon: 40261872

Copyright

Al tekst er copyright Kiils v/Lennart Kiil
Kopiering og print fra Klimaleksikon til undervisningsbrug tilladt efter aftale med CopyDan Tekst & Node