Fire forskergrupper i USA, Storbritannien og Japan har hver for sig beregnet den globale temperatur siden 1880. Kurverne er næsten ens og viser den samme opvarmning.
NASA Earth Science Communications Team, Jet Propulsion Laboratory. Public domain. Wikimedia Commons.
.png){kind=link}
En general enighed i det videnskabelige samfund vedrørende et bestemt emne.
Videnskabelig konsensus er ikke ensbetydende med fuldstændig enighed om emnet, da nogle videnskabsfolk stadig kan være uenige med flertallet.
Når det er muligt, opnås en videnskabelig konsensus gennem en proces, hvor resultater deles ved publikation i tidsskrifter og præsentationer ved konferencer. Konsensus kan skifte, hvis ny forskning modsiger den hidtidige konsensus.
Videnskabelig konsensus understøttes som regel af omfattende forskning, og nye ideer må undergå lignende omfattende forskning, før de kan erstatte den gamle konsensus. Videnskabelig konsensus er ikke et videnskabeligt argument i sig selv, men det er et nyttigt værktøj for beslutningstagere, når en passende handlingsplan skal vedtages.
Ifølge FN's klimapanel IPCC er den aktuelle videnskabelige konsensus angående klimaforandring, at der er opvarmning, og at det meste af denne skyldes menneskets aktiviteter. I det mindste den opvarmning der er sket inden for de sidste 50 år. Kritikere hævder dog, at denne konsensus mere er tegn på aktuelle politiske dagsordner end egentlig videnskabelig konsensus om global opvarmning.
Klimaforandring er et kompliceret emne. Kritikere påpeger, at selvom der er videnskabelig konsensus om menneskets øgede udledning af drivhusgasser, er effekten på global opvarmning, havniveau, tørke og biodiversitet og så videre stadig til debat.
Læring