Afskovning

Den systematiske og vedvarende fjernelse af træer eller buske fra et landområde. Kaldes også for skovrydning.

Afskovning betegner omdannelsen af en skov til en anden form for landskab når træer og andre planter fældes. Dette sker typisk for at skaffe byggematerialer eller brændsel. Derudover benyttes afskovede områder ofte til landbrug eller bebyggelser.

Afskovning foretaget af mennesker er formentlig foregået i mindst 40.000 år, omend der også findes naturlige årsager såsom skovbrande. Omfanget af afskovningen er dog vokset i takt med at befolkningstrykket er steget og har spredt sig til de fleste dele af verden, især siden den industrielle revolution.

Skovrydning er en medvirkende til de menneskeskabte klimaændringer.

Da skove har en lavere albedo end de fleste andre landområder, kan afskovning på kort sigt føre til en lokal afkøling. Langtidseffekten af afskovning er dog mere sandsynligt en global opvarmning, da skove fungerer som kulstoflagre.

Når skove fældes og træet brændes frigives ekstra kuldioxid til atmosfæren. Desuden betyder færre træer og mindre plantevækst, at der fjernes mindre kulstof fra atmosfæren gennem fotosyntese.

Det vurderes at afskovning i troperne alene står for 20 procent af den globale udledning af drivhusgasser. Ifølge IPCC er afskovning globalt set skyld i næsten en tredjedel af af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser.

Når en skov ryddes reduceres jordens evne til at binde kulstof også, ligesom afskovning også går ud over biodiversiteten, eftersom dyr- og planters levesteder ødelægges.

Læring

Skovrydning i Amazonas.