Grøn omstilling

En omstilling af energiforsyningen kan blandt andet ske ved hjælp af solcelleanlæg.

Strategier og tiltag der har til formål at begrænse eller helt afværge fremtidig global opvarmning.

Da den grønne omstilling har til formål at begrænse de fremtidige følger af menneskeskabte klimaændringer og ikke fokusere på en tilpasninger til global opvarmning, er en vigtig forudsætning for omstillingen at forstå årsagerne til den globale opvarmning. På den måde kan man koncentrere sig om at begrænse de aktiviteter, der medvirker til opvarmningen. Eventuelle mekanismer der kan reducere drivhuseffekten, kan også bruges som en del af en grøn omstilling.

Adskillige teknologier der kan reducere den globale opvarmning er under udvikling eller er allerede i brug. Den mest effektive måde at mindske menneskets bidrag til klimaændringerne er at mindske emissionen af drivhusgasser. Dette kan gøres ved både at udvikle mere effektive transportformer og ved at erstatte fossile brændstoffer med kulstof-neutralt biobrændsel.

Vedvarende energi er et andet alternativ til nogle af nutidens forurenende energikilder. Kernekraft er ligeledes en ren teknologi med hensyn til udledningen af drivhusgas. Det har derfor været foreslået at erstatte kulkraftværker med atomkraftværker.

Fælles for disse teknologier er, at de reducerer udledningen af drivhusgasser. En anden mulighed for at mindske menneskets effekt på klimaets er at aktivt fjerne drivhusgassen CO2 fra atmosfæren.

Dette kan for eksempel ske ved at plante flere træer, som ved deres fotosyntese optager CO2. Samme effekt kan opnås ved at forhindre afskovning.

Geologisk CO2-lagring er en betegnelse for processer, hvor man indfanger og lagrer CO2 ved kilden i en anden kemisk forbindelse, for eksempel ved kraftværker. Den indfangede CO2 kan derefter lagres sikkert og holdes ude af atmosfæren.

Udover de teknologiske tiltag kan den grønne omstilling også gøre brug af økonomiske og politiske tiltag. Handlen med CO2-kvoter sker for eksempel i henhold til internationale aftaler såsom Kyoto-aftalen.

En stor del af menneskets udledning af drivhusgasser er afhængige af vores personlige valg i hverdagen. Ændringer i egne vaner og livsstil kan derfor hjælpe med at reducere den menneskeskabte globale opvarmning.