Søgeresultater

Kulstofkredsløb

… kender det i dag, ikke være muligt. Når mængden af kulstof som fjernes fra atmosfæren svarer til mængden der frigives tilbage til den, er der balance i systemet. Denne balance er blevet forrykket af menneskets aktivitet, særligt i perioden efter den industrielle revolution . Når mennesket udgaver fossilt brændstof fra sedimenterne og brænder det af i transportmidler eller som opvarmning, udledes der store mængder ekstra kulstof til atmosfæren. Det er dette ekstra bidrag, som giver de menneskeskabte …

Klimaet og skoven

… De forskellige træarter har gennem millioner af år tilpasset sig hver deres specielle voksesteder og økologi. Især klimaforhold som temperatur , nedbør og vind har betydning for træers overlevelse og vækst . Hvordan påvirkes træer og skove af klimaændringer i Danmark? Klimaændringerne med højere middeltemperatur kan medføre længerevarende tørke, ekstreme temperaturer, usædvanligt milde vintre og ekstreme storme der truer træer og skove. Desuden øger en højere middeltemperatur risikoen for epidemier af udenlandske skadedyr der ikke har naturlige fjender i Danmark. Træer har generelt høj tilpasningsevne Træer har grundlæggende en stor tilpasningsevne til klimaændringer . Det er … over hundreder af år. Der er dog forskel på træarterne. Nogle har en relativt begrænset tilpasningsevne, mens andre har stor genetisk variation og tilpasningsevne. Danske løvtræarter kan have fordel af temperaturstigninger De fleste af danske skov træarter (fx bøg, eg, ask, ær, avnbøg og lind) befinder sig tæt på deres nordlige udbredelsesgrænse som især skyldes kulde. Disse træarter vil umiddelbart sagtens kunne tåle temperaturstigninger mellem 2 og 4 grader. Nogle arter kan endda få …

Kulstofneutral

Kulstofdræn

… landvegetation og i atmosfæren tilsammen. Landbrugsjord, der er intensivt dyrket, mister noget af sin evne til at indeholde kulstof. Alle disse processer er naturlige og vigtige i kulstofkredsløbet. Da et øget forbrug af fossile brændstoffer siden den industrielle revolution har ført til et betydeligt forøget indhold af CO 2 i atmosfæren, kan der være behov for at supplere de naturlige kulstofdræn med nogle menneskeskabte. Der er flere ideer til, hvordan kunstige kulstofdræn kan laves, og nogle er blevet testet …

Biomasse

… når træer fældes for at bruge træet som biomasse og der ikke planets ny skov for at erstatte den gamle. Biomasse er særligt effektiv mod global opvarmning når den bruges i kraftværker til produktion af elektricitet. Det er fordi den relative mængde metan i forhold til CO 2 i udledninger fra kraftværker er lavere end når biomasse rådner i naturen. Metan er en kraftigere drivhusgas end CO 2 - så jo lavere andel af metan, jo bedre. … Biomasse …

Afskovning

… til atmosfæren. Desuden betyder færre træer og mindre plantevækst, at der fjernes mindre kulstof fra atmosfæren gennem fotosyntese . Det vurderes at afskovning i troperne alene står for 20 procent af den globale udledning af drivhusgasser . Ifølge IPCC er afskovning globalt set skyld i næsten en tredjedel af af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser. Når en skov ryddes reduceres jordens evne til at binde kulstof også, ligesom afskovning også går ud over biodiversiteten , eftersom dyr- og …

Fossilt brændstof

… eksempel træer), og det tager ikke lige så lang tid som ved dannelsen af olie. Planterne voksede i sumpområder og i kystområder, hvor de blev begravet under mange lag sediment. Dannelsen af kul sker over flere stadier. Naturgas består hovedsageligt af metan , men indeholder også andre kulbrinter. Naturgas dannes ved en proces svarende til den, hvorved råolie dannes. Udgangspunktet er således også døde mikroorganismer, for eksempel plankton, der begraves under lag af sediment. Olie og naturgas findes da også ofte i de samme reservoirer, men der findes også store reservoirer af naturgas helt uden olie. Det er trykket, temperaturen og tiden, der afgør om, der dannes olie eller metan. Metan afgives også i forbindelse med visse bakteriers respiration . Afbrændingen af naturgas frigiver mindre kuldioxid (CO 2 ) per energienhed. Dannelsen af kul, råolie og naturgas repræsenterer på sin vis blot forskellige stadier i omdannelsen af …

Grøn omstilling

… CO 2 kan derefter lagres sikkert og holdes ude af atmosfæren. Udover de teknologiske tiltag kan den grønne omstilling også gøre brug af økonomiske og politiske tiltag. Handlen med CO2-kvoter sker for eksempel i henhold til internationale aftaler såsom Kyoto-aftalen. En stor del af menneskets udledning af drivhusgasser er afhængige af vores personlige valg i hverdagen. Ændringer i egne vaner og livsstil kan derfor hjælpe med at reducere den menneskeskabte globale opvarmning. … Grøn omstilling …