Gå til hovedindhold

Søgeresultater

Viser 1 - 8 af 8 resultater på søgningen

  1. Kulstofkredsløb

    … af kulstof. Det kan være i atmosfæren . Det kan være en del af de landlevende dyr og planter eller deres biprodukter. Det kan være i havet, inklusiv i de planter og dyr som lever der. Endelig kan det også være i sedimenter, inklusiv i form af fossilt brændstof . De levende organismer i havet og på land kaldes sommetider for biosfæren . De forskellige reservoirer af kulstof er forbundet af forskellige udvekslingsveje. Dette kalds for kulstofkredsløbet. Kulstof flytter sig med tiden fra et reservoir … af kulstof som fjernes fra atmosfæren svarer til mængden der frigives tilbage til den, er der balance i systemet. Denne balance er blevet forrykket af menneskets aktivitet, særligt i perioden efter den industrielle revolution . Når mennesket udgaver fossilt brændstof fra sedimenterne og brænder det af i transportmidler eller som opvarmning, udledes der store mængder ekstra kulstof til atmosfæren. Det er dette ekstra bidrag, som giver de menneskeskabte klimaændringer og en forstærket drivhuseffekt. …
  2. Klimaet og skoven

    … og afskovning bidrager med omkring 18 procent af de globale drivhusgasudledninger (Stern et al. 2006). Indsatsen imod skovrydning er derfor en af de vigtigste i bestræbelserne på at mindske verdens klimaproblemer som følge af atmosfærens øgede CO2-indhold. Skovens 5 kulstoflagre * Biomasse over jordoverfladen * Biomasse under jordoverfladen * Det øverste lag af visne blade i skovbunden * Dødt træ * Organisk kulstof i jorden Den totale mængde kulstof i skovens 5 kulstoflagre er estimeret til …
  3. Kulstofneutral

    … andre steder. Det kan for eksempel være ved at større forskellige former for vedvarende energi . Kulstofneutralitet kan også opnås ved kvotehandel . Her investerer en person eller en virksomhed i kulstofkreditter , der garanterer at en mængde kulstof (kuldioxid) svarende til kreditten ikke er blevet udledt et andet sted. Det vil altså sige, at sælgeren af en kulstofkredit har noget af sin kvote i overskud, som så i stedet bruges af køberen. Samlet set udledes der derfor ikke mere kulstof end fastsat af kvoterne. Dette er den mest omkostningseffektive måde at nedbringe udledningen. Betegnelsen 'kulstofneutral' kan også omfatte andre drivhusgasser end kuldioxid. I de tilfælde måles mængden af disse drivhusgasser i såkaldte kuldioxid-ækvivalenter. På den måde bliver det nemt at sammenligne effekten af forskellige typer drivhusgas-udledninger. I stedet for 'kulstofneutral' bruges sommetider betegnelsen 'klimaneutral.' … Kulstofneutral …
  4. Kulstofdræn

    … En proces eller materiale som fjerner kuldioxid fra atmosfæren . Havet er det største og vigtigste kulstofdræn. Det er to forskellige processer, som gør havet til et effektivt kulstofdræn. Der er en ikke-biologiske process, hvor CO 2 opløses i havet (som kulsure), og en biologisk proces, hvor kulstof i organisk materiale ender på havbunden. Planterne på land er et anden vigtigt kulstofdræn. Når planterne laver fotosyntese fjerner de kuldioxid fra atmosfæren og bygger det ind i organisk materiale. Eftersom planter reducerer mængden af CO 2 i atmosfæren, kan skovrejsning være en måde at opveje CO 2 -emission og på den måde bidrage til den grønne omstilling . Jord er et anden vigtig …
  5. Biomasse

    … Planter som gror hurtigt og er nemme at forarbejde foretrækkes. Brugen af biomasse i energiproduktion har gennem en periode været stigende. Biomasse er ofte en alternativ til fossilt brændstof. Biomasse er vedvarende energi og ofte også kulstof-neutralt . Fossilt brændstof er ingen af delene.. Biomasse er en del af kulstof-kredsløbet . Under væksten fjerner biomasse CO 2 fra atmosfæren gennem fotosyntese . Når biomassen bruges som brændstof, så frigiver biomassen den samme mængde CO 2 tilbage i atmosfæren. Derfor opfattes biomassen som kulstof-neutral. Planterne som bruges til brændstof eller i energiproduktion kan fortsat erstattes med nye som plantes med samme formål. Biomasse er derfor en vedvarende energikilde. Når biomasse bliver brugt og uden at der planets nye afgrøder så bidrager …
  6. Afskovning

    … de fleste andre landområder, kan afskovning på kort sigt føre til en lokal afkøling. Langtidseffekten af afskovning er dog mere sandsynligt en global opvarmning , da skove fungerer som kulstoflagre . Når skove fældes og træet brændes frigives ekstra kuldioxid til atmosfæren. Desuden betyder færre træer og mindre plantevækst, at der fjernes mindre kulstof fra atmosfæren gennem fotosyntese . Det vurderes at afskovning i troperne alene står for 20 procent af den globale udledning af drivhusgasser . …
  7. Grøn omstilling

    … anden kemisk forbindelse, for eksempel ved kraftværker. Den indfangede CO 2 kan derefter lagres sikkert og holdes ude af atmosfæren. Udover de teknologiske tiltag kan den grønne omstilling også gøre brug af økonomiske og politiske tiltag. Handlen med CO2-kvoter sker for eksempel i henhold til internationale aftaler såsom Kyoto-aftalen. En stor del af menneskets udledning af drivhusgasser er afhængige af vores personlige valg i hverdagen. Ændringer i egne vaner og livsstil kan derfor hjælpe med at …
  8. Fossilt brændstof

    … naturgas eller kul, der er dannet fra resterne af døde planter og dyr over millioner af år. Fossile brændstoffer befinder sig under jordoverfladen. De består hovedsageligt af kulbrinter, altså kulstof og brint. Når de afbrændes, dannes der vand og kuldioxid . Brugen af fossile brændstoffer steg dramatisk op gennem det 20. århundrede, og verden er nu helt afhængig af energien fra fossile brændstoffer. I dag udgør de således mere end 80 procent af verdens energiforbrug. Fossile brændstoffer … findes også store reservoirer af naturgas helt uden olie. Det er trykket, temperaturen og tiden, der afgør om, der dannes olie eller metan. Metan afgives også i forbindelse med visse bakteriers respiration . Afbrændingen af naturgas frigiver mindre kuldioxid (CO 2 ) per energienhed. Dannelsen af kul, råolie og naturgas repræsenterer på sin vis blot forskellige stadier i omdannelsen af organisk stof til kulbrinter. Dannelsen af de fossile brændstoffer er en langsom proces (millioner af år), som til trods for at den foregår naturligt ikke udgør en vedvarende energikilde . Når alle de tilgængelige reservoirer er udtømt, vil de ikke blev gendannet. Afbrændingen af fossilt brændstof har øget koncentrationen af kuldioxid, en drivhusgas , i atmosfæren og har højest sandsynlig forårsaget den seneste globale opvarmning . … Fossilt brændstof …