Søgeresultater

Kulstofkredsløb

… af kulstof. Det kan være i atmosfæren . Det kan være en del af de landlevende dyr og planter eller deres biprodukter. Det kan være i havet, inklusiv i de planter og dyr som lever der. Endelig kan det også være i sedimenter, inklusiv i form af fossilt brændstof . De levende organismer i havet og på land kaldes sommetider for biosfæren . De forskellige reservoirer af kulstof er forbundet af forskellige udvekslingsveje. Dette kalds for kulstofkredsløbet. Kulstof flytter sig med tiden fra et reservoir … af kulstof som fjernes fra atmosfæren svarer til mængden der frigives tilbage til den, er der balance i systemet. Denne balance er blevet forrykket af menneskets aktivitet, særligt i perioden efter den industrielle revolution . Når mennesket udgaver fossilt brændstof fra sedimenterne og brænder det af i transportmidler eller som opvarmning, udledes der store mængder ekstra kulstof til atmosfæren. Det er dette ekstra bidrag, som giver de menneskeskabte klimaændringer og en forstærket drivhuseffekt. …

Klimaet og skoven

… Endelig vil træerne være generelt være mindre modstandsdygtige overfor skadedyr hvis træerne i forvejen er svækket fysiologisk på grund af et ændret klima. Især de klimafølsomme nåletræarter, som rødgran og sitkagran, må anses for specielt udsatte. Kulstoflagre i skoven Skoven er et effektivt kulstoflager Skoven er den mest effektive naturlige kulstofoptager på landjorden. Faktisk binder skoven 80 % af al den kulstof der er bundet i landjordens økosystemer (Dixon et al. 1994). Den største trussel mod skovene og deres kulstoflager er ændringer i arealanvendelsen og afskovning, især i …

Kulstofneutral

… ved at plante træer, der fjerner CO 2 fra atmosfæren , hvor det ellers ville virke som en drivhusgas og bidrage til global opvarmning . Det gør det muligt for enkeltpersoner at kompensere for deres udledning af kulstof for eksempel fra forbrænding af fossilt brændstof . Det er også muligt at kompensere for emission ved at investere i projekter, der reducerer emission andre steder. Det kan for eksempel være ved at større forskellige former for vedvarende energi . Kulstofneutralitet kan også opnås ved …

Kulstofdræn

… En proces eller materiale som fjerner kuldioxid fra atmosfæren . Havet er det største og vigtigste kulstofdræn. Det er to forskellige processer, som gør havet til et effektivt kulstofdræn. Der er en ikke-biologiske process, hvor CO 2 opløses i havet (som kulsure), og en biologisk proces, hvor kulstof i organisk materiale ender på havbunden. Planterne på land er et anden vigtigt kulstofdræn. Når planterne laver fotosyntese fjerner de kuldioxid fra atmosfæren og bygger det ind i organisk materiale. Eftersom planter reducerer mængden af CO 2 i …

Biomasse

… Levende og nyligt dødt biologisk materiale. I forbindelse med klimaændring refererer ordet ofte til disse materialer når de bruges som brændstof eller i industriel produktion af energi. Biomasse, i sammenhæng med produktion af energi, er plantemateriale der dyrkes for at producere biobrændsel eller til skabe elektricitet eller varme på kraftværker. Affald fra dyr og planter kaldes også biomasse når det bruges til at producere energi. Biologisk materiale der har været dødt længe, inklusiv det som bruges i fossilt brændstof , opfattes ikke som biomasse. Mange plante-arter, selv nogle arter af træer, kan bruges i produktionen af biomasse. Planter som gror hurtigt og er nemme at forarbejde foretrækkes. Brugen af biomasse i energiproduktion har gennem en periode været stigende. Biomasse er ofte en alternativ til fossilt brændstof. Biomasse er vedvarende energi og ofte også kulstof-neutralt . Fossilt brændstof er ingen af delene.. Biomasse er en del af kulstof-kredsløbet . Under væksten fjerner biomasse CO 2 fra atmosfæren gennem fotosyntese . Når biomassen …

Afskovning

… menneskeskabte klimaændringer . Da skove har en lavere albedo end de fleste andre landområder, kan afskovning på kort sigt føre til en lokal afkøling. Langtidseffekten af afskovning er dog mere sandsynligt en global opvarmning , da skove fungerer som kulstoflagre . Når skove fældes og træet brændes frigives ekstra kuldioxid til atmosfæren. Desuden betyder færre træer og mindre plantevækst, at der fjernes mindre kulstof fra atmosfæren gennem fotosyntese . Det vurderes at afskovning i troperne alene står for 20 procent af den globale udledning af drivhusgasser . Ifølge IPCC er afskovning globalt set skyld i næsten en tredjedel af af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser. Når en skov ryddes reduceres jordens evne til at binde kulstof også, ligesom afskovning også går ud over biodiversiteten , eftersom dyr- og planters levesteder ødelægges. … Afskovning …

Fossilt brændstof

… En energikilde som for eksempel olie, naturgas eller kul, der er dannet fra resterne af døde planter og dyr over millioner af år. Fossile brændstoffer befinder sig under jordoverfladen. De består hovedsageligt af kulbrinter, altså kulstof og brint. Når de afbrændes, dannes der vand og kuldioxid . Brugen af fossile brændstoffer steg dramatisk op gennem det 20. århundrede, og verden er nu helt afhængig af energien fra fossile brændstoffer. I dag udgør de således mere end 80 …

Grøn omstilling

… er allerede i brug. Den mest effektive måde at mindske menneskets bidrag til klimaændringerne er at mindske emissionen af drivhusgasser. Dette kan gøres ved både at udvikle mere effektive transportformer og ved at erstatte fossile brændstoffer med kulstof-neutralt biobrændsel . Vedvarende energi er et andet alternativ til nogle af nutidens forurenende energikilder. Kernekraft er ligeledes en ren teknologi med hensyn til udledningen af drivhusgas. Det har derfor været foreslået at erstatte …