Indgangen til Folketinget på Christiansborg i København. Folketinget vedtog klimaloven i 2020.
Klimaloven er Danmarks lov om klima. Den bygger på en aftale fra 6. december 2019 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, De Konservative og Alternativet.1 Loven har et bindende mål om, at Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030 skal være 70 procent lavere end i 1990, og et langsigtet mål om, at Danmark senest i 2050 skal være klimaneutralt. Klimaneutral betyder, at landet ikke udleder mere drivhusgas, end der optages.1 Loven skal bidrage til Parisaftalens mål om at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader.1 Loven har også et vejledende delmål om mellem 50 og 54 procent reduktion i 2025.2
Sådan virker loven
Hvert femte år skal regeringen fastsætte et nyt delmål for udledningen ti år frem. Det første var 70-procentsmålet for 2030, og i 2025 skulle der sættes et mål for 2035. Et nyt delmål må ikke være mindre ambitiøst end det forrige.1 Loven har en handlepligt, som betyder, at klimaministeren skal fremlægge nye tiltag, hvis det ikke kan vises, at målene bliver nået.1 Det sker i en fast årlig rytme. Hvert år i februar vurderer Klimarådet, om regeringens klimaindsats viser vejen til målene. Om foråret kommer en klimastatus og -fremskrivning, der regner på, hvor meget udledningerne vil falde. I september fremlægger klimaministeren et klimaprogram med sin egen vurdering og eventuelle nye tiltag.1 Folketinget vurderer derefter, om regeringen lever op til handlepligten. Et flertal i Folketinget kan kræve andre tiltag og i sidste ende udtale mistillid til ministeren.1
Klimarådet
Klimarådet er et uafhængigt råd af eksperter, der rådgiver regeringen om klimaindsatsen.1 Hvert år i februar vurderer rådet, om regeringens klimaindsats anskueliggør, altså viser på en troværdig måde, at målene nås, og kommer med anbefalinger. Ministeren skal tage stilling til anbefalingerne i klimaprogrammet.1 I februar 2026 vurderede Klimarådet, at regeringen for første gang havde beskrevet en vej til målet om 70 procent reduktion, men at vejen er så usikker, at det endnu ikke er vist, at målet nås.3
Når Danmark målene?
Da aftalen blev indgået i 2019, skønnede man, at udledningerne i 2030 ville være 45 procent lavere end i 1990 uden nye tiltag.2 I 2024 var Danmarks udledninger omkring 53 procent lavere end i 1990.2 Ifølge Klimastatus og -fremskrivning 2026 fra maj 2026 ventes udledningerne i 2030 at være omkring 70 procent lavere end i 1990. Målet nås dermed med en lille margen på omkring 0,4 millioner ton CO2-ækvivalenter.2 Landbruget er den sektor, der udleder mest. Med aftalen om et Grønt Danmark fra 2024 fik landbruget et bindende mål om mellem 55 og 65 procent reduktion i 2030 i forhold til 1990.2
Nye mål
I december 2025 fastsatte regeringen et mål om 82 procent reduktion i 2035 i forhold til 1990. Der var ikke flertal for en aftale, så regeringen fastsatte målet alene.4 I februar 2026 sendte regeringen et lovforslag i høring, som skal skrive 2035-målet ind i loven, rykke klimaneutraliteten frem til senest 2045 og indføre et mål om 110 procent reduktion i 2050. 110 procent betyder, at Danmark skal optage mere drivhusgas, end landet udleder.5 Ifølge Klimastatus og -fremskrivning 2026 ventes udledningerne i 2035 at være omkring 80 procent lavere end i 1990, altså lidt fra målet på 82 procent.2
Aftale om klimalov af 6. december 2019, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. ↩ ↩ ↩ ↩ ↩ ↩ ↩ ↩ ↩
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (2026): Klimastatus og -fremskrivning 2026, høringsudgave, maj 2026, kapitel 1. ↩ ↩ ↩ ↩ ↩ ↩
Altinget (februar 2026): "Klimarådet med dårligt nyt til regeringen: I når ikke længere klimamålet". ↩
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (december 2025): "Regeringen fastsætter et af verdens højeste 2035-klimamål". ↩
Høringsportalen (februar 2026): "Ændring af klimaloven (Fastsættelse af klimamål for 2035, fremrykning af de langsigtede klimamål og justering af klimaprogram)". ↩
Læring