Små ideer, stor forskel: 6. årgang på Humlebæk Skole bygger fremtiden i dag

Af Lennart Kiil, 6. november, 2026

Model af et træhus oppe i en grøn trækrone med røde æbler foran en mørkeblå nattehimmel med gul måne og stjerner. En stige af ispinde fører op til huset.

Landsbyer i træerne: trækrone af malet flamingo, røde æbler og stige af ispinde under en papirmåne.

Det er ikke hver dag man ser fremtiden.

Men det skete for mig i dag hvor jeg besøgte Humlebæk Skole for at se resultatet af 6. årgangs projektuge.

Elevernes projekter viste hvordan vi kan løse nogle af jordens problemer om 100 år. Hvert af dem bestod af en model og en lamineret planche med problem, løsning, fakta og fordele.

Udsnit af en planche med felterne Problemet og Løsningen om huse under vandet og en grøn sky med teksten Små ideer, stor forskel. — Sloganet på planchen "Huse under vandet".

Under vandet, i luften og op i træerne

Syv af projekterne kredsede om plads. Under vandet var der to bud. Det ene hed "Huse under vandet" og tog fat i, at "der ikke er nok plads at bo på". På planchen stod der, at vi om 100 år vil være cirka 10 milliarder mennesker. Det stemmer godt med FN, der regner med en top omkring 10,3 milliarder i midten af 2080'erne. Havet fylder omkring 71 procent af Jordens overflade, så der er areal at tage af.

Sort bygning med rødt tag og et hvidt skilt, hvor der står SKOLE, på en blå bund med fisk og en lysegrøn trappe. — Skolen på havets bund.

Blåmalet havbund med en grøn bakke, en buet blå bro og en lysegrøn trappe, der fører ned. — Bakke, bro og trappe ned i havet.

Det andet bud var en rund by under en kuppel af ståltråd med huse, et stort center og en fontæne i midten. "Ens udsigt er magisk", stod der på planchen.

Rund by set fra oven med huse og en fontæne i midten. Tynde ståltråde bøjer sig over byen som en kuppel, og uden om ligger blåt hav med fisk og en blæksprutte. — Undervandsbyen. Ståltråden er kuplen.

Planche med felterne Problemet og Løsningen og et billede af en oplyst by under en glaskuppel på havets bund. — Planchen: "Der kommer til at være mere plads til alle os mange mennesker".

Op i træerne rykkede et projekt med træhuse i store trækroner af malet flamingo med røde æbler, stiger af ispinde og gangbroer. På planchen stod der, at hvis folk bor i træerne, kan de ikke fælde dem, og dyrene kan også leve godt.

Landsbyen i træerne set fra oven med gangbroer af ispinde, en lille blå sø, sten, en bålplads og tre træhuse. — Gangbroer og sø set fra oven.

Planche med titlen Danmark om 100 år, Landsbyer i træerne, over et billede af skov med et hus og rådyr. — Planchen til landsbyerne i træerne.

Ude på vandet stod et hus på pæle med skov og bålplads på taget, en vindmølle, en båd og en rebstige ned til båden.

Model af et hus på pæle i blåt vand med grønt tag, buske, høje træer og et lille bål på taget. Ved siden af står en vindmølle, og en rebstige fører ned til en båd. — Huset på vandet: skov og bål på taget, vindmølle ved siden af og båden fortøjret for enden af stigen.

I luften hang en flyvende by under et bord. Huse, en bil, skyer og en hængebro hang i snore, og planchen lovede "mere natur på jorden, mere udsigt" og "mindre forurening på jorden".

Et bord med en firkantet hvid klods og to sorte vinger på toppen. Under bordpladen hænger biler, skyer, huse og en bro i snore. — Den flyvende by hænger under bordpladen.

Nærbillede af to små huse forbundet af en hængebro af ispinde, med en bil og skyer af flamingo i snore. — Hængebroen mellem husene.

Ned under jorden og op fra marken

Nede under jorden lå et hospital med rødt kors, med lejligheder ovenpå og et grønt tag på toppen. Hospitalet lå under jorden, så patienterne er i sikkerhed, hvis der kommer krig. Pladsen var også en grund: "Hvorfor lige under jorden? fordi at i Danmark er der ikke meget plads så hvorfor ikke bruge pladsen over os og under jorden."

Planche med titlen Fremtidens huse. Tegningen viser en bygning med træer på taget over en vej og en etage under jorden med et rødt kors. — Planchen: lejligheder ovenpå, hospital nedenunder.

Papmodel i to etager set fra siden. Ovenpå en stue med udklippede møbler og en plante, nedenunder et rødt kors på gulvet. — Stuen ovenpå, hospitalet under den.

Grønmalet tag set fra oven med hegn af tandstikker, sten, en busk, en parasol og et lyst felt med runde mørke mærker. — Det grønne tag med hegn og sten.

Ovenpå markerne stod et tårn i flere etager med korn og en sø med åkander ved siden af. "Vores problem er at vi fælder rigtig mange træer for at få plads til marker og husdyr", stod der på planchen. Tårnet skulle bygges af det træ, der allerede er fældet, og bruge solens lys, hvor der ellers ville være mørkt.

Over 60 procent af Danmark er landbrug og marker, skrev eleverne, og 15 milliarder træer fældes hvert år, altså 475 i sekundet. Det passer med en opgørelse i tidsskriftet Nature, og regnestykket er rigtigt. Planchen regnede også med en fodboldbane skov i sekundet, hvor tallene i vores opslag om afskovning giver en fodboldbane omkring hvert andet sekund. Det var det eneste projekt med et felt om ulemper: Der skal bruges meget vand og mange materialer, og der skal laves en maskine.

Planche med titlen Fremtidens marker med felterne Problemet, Løsningen, Ulemper, Fakta og Fordele og et foto af et tårn med marker i etager. — Planchen er den eneste med et felt om ulemper.

Modellen set fra oven: gule etager med korn i et tårn ved siden af en lyseblå sø med åkander. — Mark på en mark: tårnet med korn i etager og en sø med åkander.

Mad fra maskiner

To projekter arbejdede med mad.

Det ene var en 3D-printer, der printer rigtig mad. "Hvis du har lyst til kyllingenuggets print dem." Fordelen var, at man ikke skal dræbe dyr hele tiden. Det andet var en maskine med knapper over en stor tallerken med grøntsager, fisk og bøf. Maskinen omdanner grønsager til kød, "og det smager af det samme". På planchen stod der også, at "køer udleder gas". Den gas er metan, som dannes i koens vom, når foderet nedbrydes, og metan er en stærk drivhusgas.

Grøn planche med titlen Vores ide om 100 år, med fotos af en menneskemængde, en 3D-printer og mad. — Planchen om 3D-printeren, der printer mad.

En mørk kasse på ben med tre knapper over en stor hvid tallerken med broccoli, majs, ærter, gulerødder, en fisk og en bøf. — Maskinen, der laver grønsager om til kød.

Tøj, trafik, gift og vand

Et projekt byggede en butik i pap med gulv af tændstikker, tøjstativ, kasse, stumper af stof og fjer. På planchen stod der, at der bruges rigtig meget vand på tøj. Tøj har også et klimaaftryk, fordi det skal produceres og fragtes. Løsningen byggede på et enkelt princip: "vis man skal have tøj skal man give noget". Jeg læser det som en byttebutik.

Trafikken fik en vej med biler i kø, mærket "Før", og bag en mur et tog på skinner. Mange biler med én person i hver giver kø, og toget skulle give færre køer i dagligdagen.

Papmodel af en butik set fra oven med gulv af tændstikker, en kasse, et tøjstativ, stumper af stof og fjer. — Tøjbutikken har gulv af tændstikker.

Seks biler af malet flamingo holder i kø på en sort vej. Bag en mur ved vejen står et tog på skinner. — Bilkøen før toget. Skiltet i hjørnet siger "Før".

Et andet projekt tog fat i, at der bliver sprøjtet "for meget giftgasser på planter", og at der er for meget CO2 i verden. Modellen havde et hus, en vindmølle, tomater i et bed og en bil med solcelle. Solceller og vindmøller er vedvarende energi, fordi de laver strøm uden at brænde noget af.

Oversvømmelserne fik huse oppe på pæle med træer på taget og havet langs kanten. Så skal dem, der bor tæt på vandet, ikke flygte, når vandet kommer. "Folk behøver ikke at flygte fra deres land", stod der på planchen "Verden i 2126".

Model med et gult hus med rødt tag, et træ, en vindmølle, et bed med tomater, en bil med solcelle og et hus med solpanel. — Hus, vindmølle, tomater og en bil med solcelle.

Grøn plade set fra oven med to huse med buske på taget, store træer og blåt hav langs den nederste kant. — Land og hav i 2126: træer på taget af husene.

Tilbage i havet står bygningen med skiltet SKOLE. Nogen har taget stilling til, at der også skal gå børn i skole på havets bund. Det skortede ikke på kreative ideer, jeg blev selv forbløffet over elevernes opfindsomhed flere gange.

"Husk at tage patent på noget af det," opfordrede jeg ved flere borde.

Jeg forlod udstillingen opløftet og fortrøstningsfuld på fremtiden.

Man kan blive helt glad i låget nogle gange.