Søgeresultater

Viser 1 - 8 af 8 resultater på søgningen

  1. Kvote

    … En kvote kalde også sommetider for 'cap'. Kvoter tildeles normalt landene gennem internationale aftaler. De lokale regeringer kan også tildele kvoter til virksomheder eller individer. Det mest omfattende kvotesystem er det, som er defineret i Kyoto-aftalen. Den binder næsten alle de industrialiserede lande til et kvotesystem for de vigtigste drivhusgasser. De enkelte deltagerlande har erklæret sig enige i udledningskvoterne. Formålet med kvoterne i Kyoto-aftalen er, at hvert enkelt land ved udgangen af 2012 har opnået en reduktion i deres samlede udledning på 5,2 procent sammenlignet med deres 1990 niveauer. Lande, som udleder mindre en deres tildelte kvote, har mulighed for at sælge den …
  2. Kulstofkredit

    … den største kilde til udledning af drivhusgas i industrien, især de dele af industrien som er primært benytter kul, naturgas og olie som energikilde. For at reducere emissionen fra disse dele af industrien er der indgået internationale aftaler såsom Kyoto-aftalen. Aftalerne sætter mål for udledningen i form af kvoter, der sætter en øvre grænse for udledningen af drivhusgasser. Kvoterne overvåges nationalt af de lokale regeringer og internationalt af UNFCCC . Kulstofkreditter anses for at være et … og internationale kvotehandel , der indgår som en del af forsøget på at begrænse den globale opvarmning . Kulstofkreditter gør det muligt for markedet at sætte en værdi på industriens manglende evne til at overholde internationale aftaler såsom Kyoto-aftalen. Denne værdi (pris) giver mulighed for at opnå en modsvarende reduktion i en anden sektor. Derved kan den samlede udledning fra alle steder holdes under grænsen på den mest omkostningseffektive måde. Der findes både internationale og …
  3. Emission

    … Afbrændingen af fossilt brændstof og den deraf resulterende emission af drivhusgassen kuldioxid er blevet identificeret af IPCC som den primære årsag til den nuværende globale opvarmning. I et forsøg på at begrænse den globale opvarmning blev Kyoto-aftalen vedtaget i forbindelse med UNFCCC . I denne aftale har de deltagende landene vedtaget kun at udlede en vis mængde CO 2 . Den tilladte udledning for hvert land fastsættes ved såkaldte CO2-kvoter . Hvis et land ikke er i stand til at holde …
  4. Conferences of the Parties (COP)

    … andet. Møderne afholdes i Bonn, Tyskland, medmindre en af parterne i aftalen tilbyder at stå for værtskabet. 'Conference of the Parties' forkortes for det meste til COP efterfulgt af et nummer, som henviser til en bestemt konference. Konferencen i Kyoto i december 1997, hvor Kyotoprotokollen blev udfærdiget, kaldes således for COP3, da det var den tredje Conference of the Parties. Den første Conference of the Parties blev afholdt i Berlin i 1995. Ved denne konference blev det diskuteret, hvorledes man kunne styrke …
  5. United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC)

    … arbejdet med at opfylde konventionens mål og for at diskutere tilføjelser til den oprindelige aftale. Sådanne tilføjelser er selvstændige aftaler, men er knyttet til den oprindelige konvention. Tilføjelsesaftalerne kaldes for protokoller. I 1997 blev Kyoto-protokollen underskrevet af en række lande. Denne tilføjelse indeholder juridisk bindende forpligtigelser for de industrialiserede lande til at reducere deres udledning af drivhusgasser. Den seneste klimakonference (COP24) fandt sted i Katowice i …
  6. Kulstofdræn

    … indfanger CO 2 direkte fra kilden, for eksempel ved et kraftværk. Efterfølgende kan det opsamlede kulstof eventuelt bruges i byggematerialer. På denne måde bliver kulstoffet ikke frigivet til atmosfæren og indgår ikke længere i kulstofkredsløbet. I Kyoto-aftalen er der mulighed for at lande kan opveje brugen af fossile brændstoffer ved at plante flere træer eller anden vegetation. Kulstofdræn ses således officielt som en måde at bekæmpe den globale opvarmning. … Kulstofdræn …
  7. IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change

    … udledningen af drivhusgasser. Til dags dato har IPCC udarbejdet fem hovedrapporter (I 1990, 1995, 2001, 2007 og 2014). Rapporterne citeres ofte og har stor indflydelse på de politiske beslutninger, som tages i forbindelse med klimaændringer såsom i Kyoto-protokollen . Du kan finde mere information om IPCC på den officielle hjemmeside: www.ipcc.ch … IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change …
  8. Grøn omstilling

    … CO 2 kan derefter lagres sikkert og holdes ude af atmosfæren. Udover de teknologiske tiltag kan den grønne omstilling også gøre brug af økonomiske og politiske tiltag. Handlen med CO2-kvoter sker for eksempel i henhold til internationale aftaler såsom Kyoto-aftalen. En stor del af menneskets udledning af drivhusgasser er afhængige af vores personlige valg i hverdagen. Ændringer i egne vaner og livsstil kan derfor hjælpe med at reducere den menneskeskabte globale opvarmning. … Grøn omstilling …