Søgeresultater

Kvote

… En kvote kalde også sommetider for 'cap'. Kvoter tildeles normalt landene gennem internationale aftaler. De lokale regeringer kan også tildele kvoter til virksomheder eller individer. Det mest omfattende kvotesystem er det, som er defineret i Kyoto-aftalen. Den binder næsten alle de industrialiserede lande til et kvotesystem for de vigtigste drivhusgasser. De enkelte deltagerlande har erklæret sig enige i udledningskvoterne. Formålet med kvoterne i Kyoto-aftalen er, at hvert enkelt land ved udgangen af 2012 har opnået en reduktion i deres samlede udledning på 5,2 procent sammenlignet med deres 1990 niveauer. Lande, som udleder mindre en deres tildelte kvote, har mulighed for at sælge den …

Kulstofkredit

… den største kilde til udledning af drivhusgas i industrien, især de dele af industrien som er primært benytter kul, naturgas og olie som energikilde. For at reducere emissionen fra disse dele af industrien er der indgået internationale aftaler såsom Kyoto-aftalen. Aftalerne sætter mål for udledningen i form af kvoter, der sætter en øvre grænse for udledningen af drivhusgasser. Kvoterne overvåges nationalt af de lokale regeringer og internationalt af UNFCCC . Kulstofkreditter anses for at være et … og internationale kvotehandel , der indgår som en del af forsøget på at begrænse den globale opvarmning . Kulstofkreditter gør det muligt for markedet at sætte en værdi på industriens manglende evne til at overholde internationale aftaler såsom Kyoto-aftalen. Denne værdi (pris) giver mulighed for at opnå en modsvarende reduktion i en anden sektor. Derved kan den samlede udledning fra alle steder holdes under grænsen på den mest omkostningseffektive måde. Der findes både internationale og …

Conferences of the Parties (COP)

… andet. Møderne afholdes i Bonn, Tyskland, medmindre en af parterne i aftalen tilbyder at stå for værtskabet. 'Conference of the Parties' forkortes for det meste til COP efterfulgt af et nummer, som henviser til en bestemt konference. Konferencen i Kyoto i december 1997, hvor Kyotoprotokollen blev udfærdiget, kaldes således for COP3, da det var den tredje Conference of the Parties. Den første Conference of the Parties blev afholdt i Berlin i 1995. Ved denne konference blev det diskuteret, hvorledes man kunne styrke …

Emission

… i gasform, i atmosfæren . I forbindelse med klimaændringer henviser emission normalt udslippet af drivhusgas til atmosfæren. Afbrændingen af fossilt brændstof og den deraf resulterende emission af drivhusgassen kuldioxid er blevet identificeret af IPCC som den primære årsag til den nuværende globale opvarmning. I et forsøg på at begrænse den globale opvarmning blev Kyoto-aftalen vedtaget i forbindelse med UNFCCC . I denne aftale har de deltagende landene vedtaget kun at udlede en vis mængde CO 2 …

United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC)

… arbejdet med at opfylde konventionens mål og for at diskutere tilføjelser til den oprindelige aftale. Sådanne tilføjelser er selvstændige aftaler, men er knyttet til den oprindelige konvention. Tilføjelsesaftalerne kaldes for protokoller. I 1997 blev Kyoto-protokollen underskrevet af en række lande. Denne tilføjelse indeholder juridisk bindende forpligtigelser for de industrialiserede lande til at reducere deres udledning af drivhusgasser. Den seneste klimakonference (COP24) fandt sted i Katowice i …

Kulstofdræn

… En proces eller materiale som fjerner kuldioxid fra atmosfæren . Havet er det største og vigtigste kulstofdræn. Det er to forskellige processer, som gør havet til et effektivt kulstofdræn. Der er en ikke-biologiske process, hvor CO 2 opløses i havet (som kulsure), og en biologisk proces, hvor kulstof i organisk materiale ender på havbunden. Planterne på land er et anden vigtigt kulstofdræn. Når planterne laver fotosyntese fjerner de kuldioxid fra atmosfæren og bygger det ind i organisk materiale. Eftersom planter reducerer mængden af CO 2 i …

IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change

Grøn omstilling

… er allerede i brug. Den mest effektive måde at mindske menneskets bidrag til klimaændringerne er at mindske emissionen af drivhusgasser. Dette kan gøres ved både at udvikle mere effektive transportformer og ved at erstatte fossile brændstoffer med kulstof-neutralt biobrændsel . Vedvarende energi er et andet alternativ til nogle af nutidens forurenende energikilder. Kernekraft er ligeledes en ren teknologi med hensyn til udledningen af drivhusgas. Det har derfor været foreslået at erstatte …